Annonce

5. august 2009 - 19:46

»Fredsvagter gør en forskel«

Internationale og israelske fredsvagters tilstedeværelse kan være afgørende for, hvordan de israelske myndigheder behandler palæstinensiske demonstranter, mener den danske fredsvagt Christina.

Den 24-årige aktivist blev den 2. august udsat for en voldsom anholdelse af det israelske politi. Hun fortæller efter løsladelsen, hvordan hun oplevede forløbet af anholdelsen og forskelsbehandlingen af palæstinensiske og andre aktivister.

Anholdelsen af Christina, der i medierne tidligere er blevet omtalt under pseudonymet Pil Jensen, skete under en demonstration mod rømningen af to palæstinensiske hjem i Sheikh Jarrah-kvarteret i Øst Jerusalem. Efter 20 timer i israelsk politis varetægt blev hun løsladt sammen med 11 andre aktivister.

– To palæstinensiske familier blev natten til søndag den 2. august sat på gaden, mens politiet holdt hele området afspærret. Allerede søndag formiddag var jødiske bosættere flyttet ind. Afspærringen af området blev klokken syv den følgende eftermiddag flyttet hen til huset, hvor omkring 100 demonstranter samlede sig, fortæller Christina til Modkraft.dk.

– Der var et overtal af palæstinensere blandt demonstranterne, og de råbte slagord og sang. Men da politiet lagde op til konfrontation, trak palæstinenserne sig lidt tilbage, mens de israelske og internationale aktivister lavede en menneskekæde foran afspærringen, fortæller Christina.

JPEG - 75.3 kb
– Jeg har oplevet stor forskel på hvordan man behandler pælæstinensere og fredsvagter, siger Christina. Fredsvagternes funktion er blandt andet at hindre overgreb mod palæstinenserne.

– På et tidspunkt gik betjentene frem mod os og hev en amerikansk aktivist ud og anholdt ham. Derefter var de afventende til omkring klokken ti om aftenen. På det tidspunkt valgte vi alle at sætte os ned på gaden foran huset.

Brutal anholdelse

– Kort efter sagde politiet en hel masse på hebraisk, hvorefter de hårdhændet begyndte at hive folk op fra gaden. På det tidspunkt var der omkring 40 betjente, som spredte sig over et stort område. Demonstranterne var stadig klart i overtal, men mange af palæstinenserne holdt sig i baggrunden, da det for dem er meget mere alvorligt at blive anholdt end for os, fortæller Christina.

Herefter gik det meget stærkt:

– De hev en fyr, der sad ved siden af mig ud af kæden, og derefter hev de mig ud. Jeg husker det ikke helt klart. Jeg prøvede bare på at »orme« mig væk for at undgå at blive slæbt hen til politivognen. Det virkede til at provokere dem, og de blev meget voldelige, siger Christina

– På et tidspunkt stod omkring otte politifolk over mig. Jeg lå nede på asfalten og de lagde sig ovenpå mig. Mit hoved blev hamret ned i jorden, og jeg tror, jeg havde et knæ på halsen.

De israelske politifolk var brutale overfor alle demonstranterne, hvilket ifølge Christina var helt umotiveret, da demonstrationen var fredelig og der ikke havde været nogen provokation.

Konflikten om Sheikh Jarrah

Sheikh Jarrah blev bygget i 1956 af FN’s flygtningekommissariat og den jordanske regering for at genhuse palæstinensiske flygtninge, der var fordrevet fra deres hjem i krigen 1948.

Da Østjerusalem i 1967 blev besat af Israel, gjorde israelske bosættere krav på det land, som Sheikh Jarrah er bygget på.

Bosætterne påstod, at de havde overtaget landet fra dets ottomanske ejer i 1800-tallet. I 1972 gav det israelske landregister bosætterne rettighederne over jorden. Disse begyndte derpå at kræve husleje fra de palæstinensiske ejere.

28 familier i Sheikh Jarrah er alle truet med udsmidning fra deres hjem, idet de har nægtet at betale husleje, og i stedet har forsøgt at gå rettens vej for at få stadfæstet ejerskabet over deres hjem.

I november 2008 blev familien Al Kurd som den første smidt ud.

To palæstinensiske familier blev søndag morgen den 2. august smidt ud af deres hjem i bebyggelsen for at gøre plads til nye israelske bosættere.

Forskelsbehandling på politistation

Christina blev anholdt sammen med tre andre internationale fredsvagter, fem israelske og tre palæstinensiske aktivister.

– Vi blev kørt til en politistation i Jerusalem, hvor vi sad og ventede i lang tid. Klokken to om natten blev vi forhørt. Her sagde de blandt andet, at de kunne beholde os der, så længe de ville, siger Christina.

– På politistationen oplevede jeg, at der var meget stor forskel på, hvordan politiet behandlede os, der var israelske og internationale aktivister og så palæstinenserne.

En af de tre palæstinensere, der blev anholdt, var en pige, som havde fået et kæmpe blåt øje og var slemt tilredt, men selv om hun gentagende gange bad om lægehjælp, blev hun ignoreret.

Den israelske aktivist, som også havde fået et slag ved øjet, blev derimod sendt på hospitalet. Dertil kom de med en masse racistiske bemærkninger og nedladende kommentarer om palæstinenserne.

– Vi var på politistationen til omkring klokken fem næste eftermiddag. Vi sov tre i hver celle og blev vækket hver time, hvor en mand kom ind og sagde at vi skulle rejse os op. Det virkede som om, vi bare ikke skulle få lov at sove, siger Christina.

Ens dom

– Retssagen forgik på hebraisk. De israelske aktivister fortalte mig senere, at politiets advokat slet ikke havde styr på, hvad der var foregået, og han bad om at israelske, palæstinensiske og internationale aktivister skulle få hver deres dom.

Dommeren var ifølge de andre aktivister meget fair og klar i mælet. Han afviste advokatens anmodning med begrundelsen, at det var racisme.

– Det endte med, at vi alle sammen fik samme dom. Jeg synes, det viser, at der var en pointe i, at der var israelske og internationale aktivister, der blev anholdt sammen med palæstinenserne.

– Dommen lød på, at vi ikke måtte opholde os i en radius af 300 meter omkring det hus, som blev ryddet. Det har ikke så stor betydning for de israelske og internationale aktivister, men for den palæstinensiske pige, som bor i den gade og hvis universitet ligger i området har det større konsekvenser.

– Alligevel er jeg overbevist om, at dommen var mild i forhold til, hvad den ville have været, hvis palæstinenserne blev anholdt alene, siger Christina.

Christina ønsker ikke at optræde i artiklen under sit fulde navn, men hendes identitet er Modkraft.dk bekendt.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce