Anmeldelse: Venstrefløjens rene og ranke

Men Knud Holt Nielsens bog »Giv mig de rene og ranke« om Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) fortæller også historien om den øvrige danske venstrefløj, dens svært gennemskuelige væv af fraktioner, bevægelser og sekter, og, mums, dens ofte tragikomiske interorganisatoriske opgør og utallige, succesfulde og fejlslagne, kupforsøg.

Som det nærmest bør være, når bogen bygger på Knud Holt Nielsens Ph.D.-afhandling, er der på mange måder tale om en imponerende præstation, baseret på et stort kildemateriale. Resultatet er en vældig fortælling om idealisme, optimisme og en til tider ganske imponerede portion naivitet. Fx når bogen fortæller, at man, når man var på skolingsophold et sted i Østblokken, måtte medbringe blankt papir, tandpasta og lignende banaliteter, uden at det ændrede på holdningen, at paradis på jord fandtes, og at man skulle sigte mod øst. Manglerne i den kommunistiske blok var ikke en konsekvens af centralisme og et utilstrækkeligt og ensrettet produktionsapparat, men af vestlig imperialisme. Naturligvis.

Seriøse, store og Moskvatro

Når man som udgangspunkt for læsningen ikke kender meget til DKU’s historie, kan DKU’ernes forhold til ungdomspartierne og den øvrige venstrefløj overraske. Hvor der ofte ikke var problemer med at samarbejde med Radikal Ungdom, Socialdemokratisk Ungdom og endog Konservativ Ungdom, var forholdet til eksempelvis Venstresocialisterne (VS) svært, ofte direkte fjendtligt. DKU opfattede sig som det ’rene’ og ’seriøse’, hvorimod hippierne, VS’erne og senere punk- og BZ bevægelserne blev opfattet som flippede og useriøse.

DKU var til tider blandt Danmarks største ungdomspartier, med en ganske stor indflydelse i blandt andet studenter- og lærlingeorganisationer.

DKU’s opbakning til styret i Moskva var uforbeholden, og det udelukkede gennem alle årene diskussioner om alternativer til Sovjetunionens styre, som fx eurokommunismen, der havde stor opbakning i Sydeuropa. Den manglende vilje til selvkritik og fornyelse – medmindre fornyelsen kom fra Øst – var, konkluderer bogen, en af grundene til at DKU gik i graven, hånd i hånd med den østeuropæiske kommunisme.

Videnskabelig fordomsfrihed

Det er i dag let at udpensle og smile skævt af naiviteten i datidens tanker om en paradisisk kommunisme – ‘den virkeliggjorte socialisme’. Derfor er det også befriende at læse et ikke-fordomsfuldt værk om dansk venstrefløj, der seriøst og grundigt undersøger nogle af datidens revolutionære.

Især når der er en tendens til at de efterhånden mange bestsellere om venstrefløjens personer, bevægelser eller partier, præges af forfatternes personlige afsmag for emnet. En kritisk indgangsvinkel er frugtbar, men det er afsky og latterliggørelse uden blik for den historiske dimension ikke, og derfor er en videnskabelig og kildebaseret tilgang til området forfriskende (– selvom den akademiske form til tider kan virke tung). Fordømmelse og forudindtaget stillingtagen, som eksempelvis findes i Peter Wivels bog om Baader-Meinhoff og Bent Jensens om Stalin, skæmmer mere end fejlformuleringer og stavefejl.

Men, men, men...

Og dem er der desværre lidt for mange af her. I det hele taget trækker formen ned på helhedsindtrykket. Layout som synes lettere inspireret af DDR, og alt for mange stavefejl og fejlsætninger. Som læser sidder man tilbage med en oplevelse af en ikke helt færdigarbejdet bog. Men det er så, hvad det er – formen ændrer ikke på, at det er en grundig og seriøs historisk gennemgang af spændende stof.

Sjusk med kildehenvisninger er værre. Under en af bogens mere saftige passager, højrefløjens (forsøg på) infiltrationer af DKU i 1960’erne, henvises der eksempelvis til en bog af »Andersen og Jacobsen«, som ikke findes i litteraturlisten, og man skal være mere end almindeligt velbefaret i faglitteraturen for at vide hvem fanden de er. Ærgerligt sjusk, der forringer læseoplevelsen – om end det oftest er af mere eller mindre kosmetisk grad. Og få så lavet et index til 2. oplag, så den, der har glemt hvordan forholdet til søsterpartiet i Sverige var, ikke skal lede i halve timer!

Aktuel historie

Alt i alt er »Giv mig de rene og ranke« interessant læsning, der detaljeret fortæller DKU’s oftest fængende historie. Bogen giver ligeledes en ganske god indsigt i 30 års ungdomspolitisk arbejde i det bredere politiske spektrum, og ikke mindst de magtkampe der foregik i den politiske arena.

Ønsker man indblik i venstrefløjens historie er der således god grund til at gå om bord i værket. Men også af nutidig interesse i venstrefløjen kan man med fordel læse det. Ikke bare fordi fortiden, naturligvis, trækker spor i dag, men også fordi bogens temaer ikke har mistet aktualitet. Også i dag kan fortællingerne om dygtige aktivister, en velfungerende organisation og stærk fællesskabsfølelse vække genklang – ligesom fortællingerne om interne intriger, ideen om at repræsentere ‘den sande revolutionære vej’ og faren for at stagnere i dogmer og mangel på selvkritik måske kan det.

Knud Holt Nielsen: »Giv mig de rene og ranke – Danmarks kommunistiske ungdom 1960-1990«
Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie, 487 sider, 249 kr.