Ø: Folkebevægelsen skal fortsætte venstredrejningen

Skal Folkebevægelsen mod EU droppe sit udmeldelseskrav og alliancen med de borgerligere – og tør Enhedslisten ikke debattere udmeldelseskravet af hensyn til Folkebevægelsen?

Det er nogle af de spørgsmål, der har været rejst i debatten efter EU-valget den 7. juni, ikke mindst her på Modkraft.dk.

Og spørger man ledelsen i Enhedslisten, er den fremtidige EU-politik til åben debat. Udmeldelseskravet betegnes dog som »uaktuelt«, og i stedet bør der fokuseres på at fastholde og udvikle den velfærds- og systemkritiske linje, mener Per Clausen, der sidder i Folketinget for Enhedslisten.

Ingen diskussion af udmeldelseskravet – endnu

Da Enhedslistens Hovedbestyrelse holdt møde sidste weekend, var udmeldelseskravet ikke til diskussion. Men ifølge hovedbestyrelsesmedlem Inger V. Johansen var der enighed om, at det skal diskuteres i fremtiden, og at partiet skal tage stilling til, hvordan det skal forholde sig til den nu nedlagte Junibevægelse, »sådan at de ikke bare glider ud«.

Enhedslisten vil intensivere sit arbejde for at få Folkebevægelsen til at indtage en mere venstreorienteret linje. Arkivfoto: Mark Knudsen/Monsun

– Udmeldelseskravet skal selvfølgelig diskuteres – hvis man skal komme Junibevægelsen i møde, skal vi jo gå i forhandling. Men det er jo ikke noget, Enhedslisten skal afgøre, siger Inger V. Jensen, som pointerer, at der derimod var stor tilfredshed med Folkebevægelsens velfærds- og systemkritiske linje.

Det er da også venstrefløjslinjen, som ifølge Enhedslistens folketingsmedlem Per Clausen, skal styrkes både i Enhedslisten og i Folkebevægelsen. Og han mener, at diskussionen om politikken på EU-området allerede er startet:

– Der er startet en diskussion om, hvordan situationen ser ud for EU-modstanden i Danmark efter dette EU-valg og efter Junibevægelsens klare erklæring om, at man lukker butikken. Det åbner selvfølgelig op for en diskussion om, hvad Folkebevægelsen kan gøre i den her situation og i sammenhæng, hvad Enhedslisten så gør, siger Per Clausen til Modkraft.dk.

Mindre plads til borgerlige

Per Clausen mener, at Enhedslisten og Folkebevægelsen i fremtiden vil kunne fungere effektivt i forhold til venstrefløjsvælgere, men at man står med en udfordring i forhold til de borgerlige:

– Man kommer til at træffe en række valg, som fører til, at der formuleres en mere venstreorienteret EU-kritik. I fremtiden kan man ikke rumme hele den politiske bredde. Det betyder ikke, at der ikke kan være borgerlige mennesker med i Folkebevægelsen, men udgangspunktet ville være, at de på en række områder accepterer, at der prioriteres arbejdstagerrettigheder, sociale rettigheder, miljø osv. højere end man gør i traditionelt borgerlige partier, siger Per Clausen.

– Jeg tror ikke, at det vil foregå på den måde, at man i Folkebevægelsen erklærer sig venstreorienterede, men at man på fornuftig vis kommer med en række konkrete kritikker af EU og fremlægger en række konkrete alternativer. Hvis alt ellers går godt, så ville udviklingen betyde, at man vil formulere en politik, som virker tiltrækkende på dem, jeg ville opfatte som socialistiske EU-modstandere.

Og Enhedslisten vil indgå i den debat og intensivere arbejdet i Folkebevægelsen med henblik på at påvirke en sådan udvikling, mener Per Clausen.

Udmeldelseskravet er ingen løsning

Betyder det, at Enhedslisten nedtoner udmeldelseskravet?

– Enhedslisten har ikke rejst udmeldelseskravet i mange år, med den begrundelse at det hverken er aktuelt eller er svaret på, hvordan problemerne omkring internationalt samarbejde skal løses. Vi siger, at udmeldelseskravet kan være noget, man kan tage i anvendelse, eller det kan være noget, som muligvis aldrig bliver aktuelt, siger Per Clausen.

Han mener, at kravet kan være et redskab i en konkret situation, men siger samtidig at det ikke er løsningen på, hvordan man kan sikre et andet europæisk samarbejde:

– Udmeldelseskravet er sådan set ikke løsningen på problemerne omkring samarbejdet i Europa. Som Enhedslisten har formuleret det, kan udmeldelse af EU godt være et led i at etablere et alternativ til EU’s politik, men det er ikke som sådan løsningen.

Er man bange for at diskutere udmeldelseskravet i Enhedslisten, fordi man historisk set har lagt sig op ad bevægelserne på det spørgsmål?

– Nej, vi har ved flere lejligheder haft store debatter om vores EU-linje og vi har endt med at sige, at vi vil opretholde udmeldelse af EU som en mulig løsning i en fremtidig situation. Jeg tror, det er fordi mange medlemmer af Enhedslisten har den grundlæggende opfattelse, at vi skal bekæmpe EU med alle de politiske redskaber, der kan tages i anvendelse, og her kan udmeldelse være et skridt, som på et eller andet tidspunkt kan være det rigtige.

Men er det overhovedet nødvendigt at fastholde udmeldelseskravet for eventuelt at anvende muligheden for udmeldelse?

– Man er i hvert fald nødt til at sige, at man i en given situation er villig til at droppe Danmarks medlemskab af EU. Vi kan ikke gøre som SF, hvor præmissen er, at man er medlem af EU, og at det skal man så vedblive med at være og bare agere indenfor den ramme.

Er Enhedslisten bundet op på Folkebevægelsens EU-politik?

– Nej, men der er jo mange medlemmer af Enhedslisten, som også har deres gang i Folkebevægelsen, derfor vil der ofte foregå sammenfaldende diskussioner. Derfor kan man godt sige, at hvis Folkebevægelsen ændrede linje på udmeldelsesspørgsmålet, så ville det ske nogenlunde sammenfaldende med, at Enhedslisten ændrede sin linje.

Hvad er det der gør, at Folkebevægelsen tiltrækker flere stemmer end Enhedslisten?

– Et fokus på den konkrete politik i EU og hvad man vil gøre ved den, har været årsagen til, at Folkebevægelsen har fået et godt valg denne her gang. Men samtidig er det interessant, at det er lykkedes Folkebevægelsen med den politiske linje stadig at fastholde borgerlige EU-kritikere og modstandere i en situation, hvor Dansk Folkeparti jo går voldsomt frem og også har forsøgt at markedsføre sig på nogle mere stuerene præmisser, siger Per Clausen.