Folkebevægelsen mod EU: En politisk blindgyde?

Folkebevægelsen mod EU bør droppe udmeldelseskravet, smide de borgerlige kandidater ud og skabe en bred socialistisk EU-kritisk alliance.

Sådan lød en provokerende opfordring fra Mikkel Skov Petersen, som har sat udmeldelseskravet og Folkebevægelsens fremtid til heftig debat på Modkraft.dk’s blog efter det seneste valg til EU-Parlamentet.

Indlægget med titlen »One down. One to go« udløste intens debat om, hvorvidt Folkebevægelsen mod EU bør droppe sit udmeldelseskrav og skabe en bred socialistisk alliance, eller om bevægelsen omvendt bør fastholde udmeldelseskravet, bibeholde den nuværende alliance og fokusere på politikudvikling.

– Det som generer mig med udmeldelseskravet, er idéen om, at der er en pointe i at søge tilbage til den nationale ramme som udgangspunktet for at arbejde politisk. Det har virkeligheden ligesom overhalet.

– Hvad enten man vil det eller ej, så findes der et EU, som ser ud, som det gør, og vi befinder os i en stadig mere kompliceret verden, som kalder på fælles, overnationale svar og politiske rammer, siger Mikkel Skov Petersen, der er tidligere pressesekretær i Enhedslisten, til Modkraft.dk.

Folkebevægelsen mod EU bør droppe sit udmeldelseskrav og skabe en bred socialistisk alliance, mener Mikkel Skov Petersen, tidligere pressesekretær i Enhedslisten. Foto: Folkebevægelsen mod EU

For Jakob Lindblom, som sidder både i Enhedslisten og i Folkebevægelsen i Århus, er det derimod vigtigt at holde fast i udmeldelseskravet, fordi det også handler om at kunne fastholde et langsigtet perspektiv og at holde muligheden åben, hvis der opstår en politisk situation, hvor udmeldelse kan blive en konsekvens af nødvendig politisk ulydighed overfor EU:

– Jeg tror ikke, at vi alene kan skabe bevægelse for at få EU opløst her og nu, og udmeldelse er heller ikke på dagsordenen nu. Men hvad nu, hvis der kommer en ny sag, hvor fagforeningerne får underkendt deres konfliktret, skal man så sætte sig ned og acceptere, at EU dømmer som de gør, eller skal man trodse EU og fortsætte kampen, selvom man så bryder EU’s traktater? Så mener jeg, at vi i sidste ende må tage konsekvensen og melde os ud, siger Jakob Lindblom.

Nationalstaten som politisk ramme er passé

Er udmeldelseskravet udtryk for nationalisme?

– Kravet er måske ikke nationalistisk i sig selv, men det er en anakronisme og en markør, som ikke giver nogen mening. Det sælger ikke billetter og det er heller ikke en farbar politisk vej, men en blokering, mener Mikkel Skov Petersen.

– Hvis mange SF’ere havde haft et alternativ til Margrethe Auken og til deres deltagelse i den grønne gruppe i EU-parlamentet, så kunne deres valgresultat måske have set anderledes ud. Men udmeldelseskravet udgør en barriere, hvor folk tænker, at selvom den politiske linje ellers er fornuftig, så lever dem fra Folkebevægelsen i en anden tid.

Hvor vigtigt er udmeldelseskravet?

– Det er vigtigt som figur til forståelse af verden, at have nationalstaten som ramme. Og det er en illusion at føre politik med nationalstaten som ramme i dag, så der ligger en selvstændig pointe i at sige, at vi er forbundet til resten af verden, forbundet til resten af Europa, siger Mikkel Skov Petersen, som mener, at man skal gå ind i den europæiske kamp for at reformere EU igennem politisk pres.

Er EU en almindelig demokratisk institution, som kan reformeres, når der ikke findes en europæisk offentlighed?

– Sammen med venstreorienterede bevægelser og partier i Europa, som tæller millioner og atter millioner, handler det om at skabe et samlet fokus, som retter sig mod at afdække problemerne og finde løsningerne, og så lægge det politiske pres, ganske som vi kender fra de hjemlige kampe.

– Der er ikke helhjertet lagt kræfter ind i at opbygge en europæisk offentlighed og en europæisk modmagt. Det virker som om, de europæiske sociale bevægelser og arbejderklasse ikke er en aktør i at redefinere og omskabe den Europæiske Union – som om arbejderbevægelsen i EU ikke er en kraft i skabelsen af en ny verdenshistorie. Der er en slags død zone fra den tyske til den nordafrikanske grænse i venstrefløjens optik, siger Mikkel Skov Petersen.

Folkebevægelse for et rødt Europa

Mikkel Skov Petersen ser ikke nødvendigvis Folkebevægelsen lukket ned, men han kalder på en reform eller et kursskifte hen imod en rød alliance, som eksempelvis kunne opstille kandidater fra Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne og som kan samle resterne af Junibevægelsen op.

– I stedet for at være bundet op på udmeldelseskravet kunne Folkebevægelsen lægge sig entydigt fast på den linje, som Søren Søndergaard og mange andre i valgkampen lagde, nemlig en velfærdslinje kombineret med systemkritik. Hvis man måske samtidig fandt sig et lidt mere samtidigt navn, så ville Folkebevægelsen have transformeret sig til en »bevægelse for et rødt Europa«.

– Det er udmeldelseskravet, som paradoksalt nok er samlingspunktet for Folkebevægelsen, men jeg tror ikke, at det er det, som er slagnummeret. Der er en grund til, at Folkebevægelsen ikke har haft udmeldelseskravet helt up front i denne her valgkamp, fordi man véd, at det ikke rykker. Det har været velfærdslinjen og dermed den implicitte kritik af dårlig politik fra EU og systemkritikken af det groteske, bureaukratiske system som har rykket, siger Mikkel Skov Petersen.

Irrelevante borgerlige

Ud fra et stemmemæssigt synspunkt er det til debat, hvor relevant Folkebevægelsens alliance med de borgerlige vælgere er.

– Som jeg har hørt den foreløbige vurdering af valgresultatet, trækker de borgerlige kandidater ikke særlig mange stemmer. Måske er alliancen med de borgerlige EU-modstandere i virkeligheden lidt af et fatamorgana, og sandsynligvis er gevinsten ved at droppe udmeldelseskravet og lægge sig fast på en velfærds- og systemkritisk linje større end tabet ved at sige farvel til Retsforbundet, Dansk Samling og enkelte borgerlige kandidater, fortsætter Mikkel Skov Petersen.

Folkebevægelsen taler bredere end Enhedslisten

Jakob Lindblom er enig med Mikkel Skov Petersen i, at borgerlige som Dansk Samling ikke vil få et ben til jorden i forhold til at ændre Folkebevægelsens budskab. Men han mener samtidig, at Folkebevægelsen fik et godt valg og langt flere stemmer end Enhedslisten ved sidste valg, netop fordi budskabet som inkluderede udmeldelseskravet var bredt:

– Folkebevægelsens budskaber taler bredere end til blot en socialistisk EU-politik. Ligesom ved klima- eller fagbevægelser får man i Folkebevægelsen dem med, som har et progressivt standpunkt, uanset hvad de ellers stemmer til dagligt, siger Jakob Lindblom til Modkraft.dk og fortsætter:

– Det er muligt, at vi kan få flere SF’ere med uden udmeldelseskravet, men vi er nødt til at holde fast i den grundlæggende kritik, at vi bliver nødt til at bryde med systemet og frigøre os fra centraliseringen og fra traktatgørelsen af bestemte politikker. For mig at se er EU et nationalistisk projekt, der går ud på at skabe en supermagt, som på verdensplan ikke er nogen progressiv spiller. Med Fort Europa er der jo tale om lukkede grænser, som vil gøre Pia Kjærsgaard dybt misundelig.

Men hvorfor søge tilbage til nationalstaten som politisk ramme?

– Jeg er ikke så glad for ordet nationalstat, da jeg ikke vil betone det nationale som værende det konstitutive i min demokrati-vision, men snarere medborgerskab og deltagelse, hvilket jo er modsat VKO-blokken herhjemme. Men jeg ser da stater, som eksempelvis Danmark, som en ramme for demokratiet, der selvfølgeligt skal udfyldes lokalt og samarbejde internationalt, siger Jakob Lindblom, som ikke mener, at Folkebevægelsen har skjult udmeldelseskravet i valgkampen.

Ifølge Jakob Lindblom arbejder Folkebevægelsen på to niveauer, hvilket han ikke mener udgør nogen modsætning. Ét niveau handler om at kæmpe for en bedre politik her og nu, og det andet niveau handler om at bekæmpe EU’s tiltagende magt i samarbejde med EU-kritiske bevægelser på europæisk plan:

– Jeg ser ikke nogen modsætning mellem at fastholde udmeldelseskravet og samtidig udvikle en strategi for at få en mere tålelig hverdag indenfor EU med en række progressive kræfter på europæisk plan. Vi kan sagtens gå på begge ben, og uden alternativet i form af udmeldelse og konsekvent modstand mister man perspektivet og tænderne overfor EU-eliten, siger Jakob Lindblom.

En linje, eller to

For Jakob Lindblom er Folkebevægelsens strategi den samme linje, som den strategi Enhedslisten fører på den hjemlige bane:

– I Enhedslisten arbejder vi på samme linje som i Folkebevægelsen. Ligesom vi i Enhedslisten gerne vil nedlægge kapitalismen og det borgerlige nationalstats-Danmark, arbejder vi samtidig på at få den bedst mulige hverdag for mennesker her og nu. Jeg ser ikke nogen modsætning der og heller ikke i Folkebevægelsens arbejde, siger Jakob Lindblom.

Mikkel Skov Petersen er uenig i at linjen i Enhedslisten og Folkebevægelsen er den samme. Han mener ikke, at Folkebevægelsen følger Enhedslistens principper for parlamentarisk arbejde, alliance- og bevægelsesopbygning ved at holde fast i udmeldelseskravet:

– Hvis vi fastholder vores antagelse om, hvad der skal skabe politisk forandring i Danmark, så er det lidt pudsigt, at det samme ikke gælder på EU-plan, siger Mikkel Skov Petersen.

Folkebevægelsen år 2014

For Mikkel Skov Petersen er der en oplagt mulighed for i løbet af de næste fem år at reformere Folkebevægelsen:

– Efter dette valg har en nyorientering lange udsigter. Men samtidig er man i den lykkelige situation, at alle i løbet af de næste fem år glemmer alt om Folkebevægelsen, så navnet kan justeres til næste valg til eksempelvis »Folkebevægelsen for et rødt Europa« eller noget mere catchy, og jeg tror ikke at der er mange, som vil savne det gamle navn. Tværtimod ville det gå som et lettelsens suk igennem masserne, siger Mikkel Skov Petersen.

Hvor starter en eventuel reform af Folkebevægelsen?

–Et muligt bud er, at fjernelsen af udmeldelseskravet kunne gå via en forandring af Folkebevægelsen. Hvis man rejser den her debat i Enhedslisten, ville det blive opfattet som et »svigt« mod bevægelserne. Men hvis nu bevægelsen tog skridtet og reformerede sig selv og trådte ind i det 21. århundrede for alvor, så ville det også være usandsynligt, at Enhedslisten ville fastholde sit udmeldelseskrav.

– Enhedslistens fastholdelse af udmeldelseskravet er i høj grad historisk betinget, fordi EU-skepsis og EU-modstand har ligget i bevægelserne, og så har man bare lagt sig op ad dem, mener Mikkel Skov Petersen.

Jakob Lindblom tror ikke, at der i Folkebevægelsen er nogen bevægelse hen imod at droppe udmeldelseskravet. Udfordringen er for ham at se at politikudvikle videre ud ad den linje, som man har fulgt ved dette valg:

– Det er vigtigt at pointere, at vi ved denne valgkamp stillede op på et meget politisk grundlag med politiske hovedemner på dagsordenen som klima, faglige rettigheder og solidaritet med udviklingslandende, og denne politiske udvikling skal bestemt styrkes og videreføres de kommende år. Men jeg kan sige meget klart og tydeligt, at vi på ingen måde vil opgive udmeldelseskravet. Det tror jeg ikke på.