Annonce

19. juni 2009 - 13:46

Klima: Eksperter kræver handling nu

Klimaeksperternes nyeste data viser, at havvandet stiger hurtigere end forventet, og oceanerne bliver varmere, end hvad FN’s klimaeksperter tidligere har beregnet: Med en temperaturstigning på fire grader, vil havoverfladen stige næsten dobbelt så meget som de 60 centimeter, FN’s klimapanel forudså i 2007.

De dystre forudsigelser står at læse i en rapport, som blev offentliggjort den 18. juni. Den er skrevet af førende klimaforskere fra hele verden.

Rapporten er en udvidet og mere detaljeret version af de seks hovedbudskaber, som blev præsenteret ved den internationale videnskabelige kongres »Climate Change: Global Risks, Challenges & Decisions«, der blev afholdt i København i marts. Kongressen tiltrak mere end 2.000 forskere fra flere end 70 lande. Rapporten er skrevet af Den Internationale Alliance af Forskningsuniversiteter (IARU).

– De nyeste data viser, at samfundet står over for alvorlige risici, selv med en global temperaturstigning på kun omkring to grader. Hvis samfundet ønsker at minimere disse risici, må der handles nu, fastslår, formanden for IARU, professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce