Iransk opposition kæmper sammen mod styret

Gadekampe og protester fortsætter i Iran på sjette dag efter det iranske præsidentvalg. Ifølge et hemmeligt dokument, som er lækket til pressen, er oppositionens leder, Hossein Mousavi, valgets egentlige vinder med over 19 millioner stemmer, mens kun lidt over fem millioner stemte på den siddende præsident Mahmoud Ahmadinejad.

Spørgsmålet er, om de fortsatte protester er til støtte for de opstillede kandidater eller om demonstrationerne har udviklet sig til et generelt krav om demokrati og frihed.

Den 15. juni rapporteredes det, at helt op mod en million mennesker var på gaden i Teheran under parolen »Ned med diktaturet«, og det forlyder, at hele oppositionen, fra moderate islamister til vestligt orienterede borgerlige samt socialistiske og feministiske strømninger, kæmper side om side.

Fra protest mod formodet valgsvindel ser det nu ud til at oprøret i Iran er vendt mod selve systemet.

Teheran og en række større byer har oplevet voldsomme sammenstød mellem politi demonstranter og mindst syv mennesker rapporteres dræbt. Efter sigende skulle rasende demonstranter have kvitteret for politiets nedskydning af demonstranter ved at angribe en række politistationer.

Mousavi stod bag massakre

Den iranske oppositionsleder Hossein Mousavi er blevet et symbol på kampen mod det iranske diktatur, selvom han er en del af det regime, som iranerne protesterer mod.

Mousavi var således premierminister i otte år under Irans første islamiske åndelige leder, Ayatollah Khomeini. Han var medvirkende til henrettelser og brud på menneskerettighederne, og han var en af hovedkræfterne bag massakren på 30.000 politiske fanger i 1989. Siden Ayatollah Khomeinis død samme år har Mousavi holdt sig ude af iransk politik.

Nu er han tilbage med budskaber om økonomiske reformer, mindre magt til det moralske politi og større ligestilling for kvinder. Det har givet Mousavi stor opbakning i befolkningen uagtet hans fortids skygge.

Op mod en millionmennesker gik på gaden i teheran den 15. juni under parolen »Ned med diktaturet«

Dansk-iranske Jaleh Tavakoli mener, at den iranske befolknings opbakning til Mousavi skyldes, at han var den mindst dårlige kandidat:

– Iranerne var også meget kritiske over for ham, men han var trods alt et alternativ til den hidtidige præsident, Mahmoud Ahmadinejad. Valget skal forstås som en folkeafstemning for eller mod Ahmadinejad, siger 27-årige Jaleh Tavakoli som er nyuddannet cand.scient. soc. med speciale i Iran til Kristeligt Dagblad.

Krav om FN-overvågning

Organisationen International Committee In Search of Justice (ISJ) betragter valget som en farce, og mener ikke, at oprøret i Irans gader er en støtte til oppositionsleder Mousavi.

Den holdning deler ISJ tilsyneladende med den iranske indenrigsminister, som i en pressemeddelelse den 13. juni siger:

–Folk bør vide at de, der står bag protesterne ikke støtter nogle af kandidaterne, men arbejder for deres egne grupperinger.

ISJ mener, at indenrigsministeren hermed direkte henviser til den organiserede opposition mod regimet, som har ventet på en mulighed for at strømme ud på gaderne og vise deres vrede mod hele det iranske styre.

Maryam Rajavi, der er leder af den eksil-iranske modstandsbevægelse, National Council of Resistance of Iran, har fra starten opfordret til boykot af valget og kræver i en udtalelse, at nye valg gennemføres under FN’s overvågning:

– National Council of Resistance of Iran har gentagne gange i løbet af de seneste tre årtier sagt, at det skal erstattes af fri FN-overvågede valg baseret på folkets suverænitet og ikke på basis af Mullahernes overherredømme.