Kampagne: Nej til racerene diskoteker

Som led i kampagnen Diskriminalitet bliver Rådhuspladsen i København den 25. juni omdannet til et »åbent« diskotek fri for forskelsbehandling på baggrund af alder, køn og vigtigst af alt racisme.

En af initiativtagerne bag kampagnen, Babak Vakili, oplever ofte racisme i nattelivet og er begge flere gange blevet afvist ved diskoteksindgangen.

Babak Vakili forklarer til Modkraft.dk, at kampagnen skal ruske op i de mange mennesker, der ukritisk benytter sig af byens diskoteker uden at tænke over den racisme, som viser sig ved indgangene, når personer bliver afvist på grund af deres hudfarve.

Diskoteker for danskere

– Diskriminerende forskelsbehandling er kriminelt, deraf navnet »diskriminalitet«. Der er en høj grad af forskelsbehandling i byens natteliv. Når man bliver afvist fra et diskotek på grund af ens udseende, er det klart, at man føler sig afskåret fra de rum og sociale sammenhænge, diskotekerne udgør. Samtidig får diskotekerne karakter af at være et særligt rum kun for danskere, siger Babak Vakili.

– Diskriminerende forskelsbehandling er kriminelt, deraf navnet »diskriminalitet«. Der er en høj grad af forskelsbehandling i byens natteliv, mener Babak Vakili fra kampagnen Diskriminalitet. Pressefoto.

– Vi ser denne racisme som et fænomen, der umiddelbart bunder i nogle idéer hos diskoteksejerne om, hvilke personer der gavner forretningen, og hvilke personer der kan påvirke den negativt. Og her står det klart, at personer med en eller anden form for indvandrerbaggrund langt oftere risikerer at blive afvist ved diskoteksindgangen en det »hvide danske« klientel.

Men diskoteksejernes prioriteringer er påvirket af de besøgendes ønsker, mener Babak Vakili.

– Diskoteksejerne efterkommer ukritisk, at besøgende på diskotekerne ønsker racerene diskoteker. At de besøgende ønsker dette, bunder ikke nødvendigvis i ideologisk racisme, men snarere den upopularitet og frygt, der hersker om indvandrere og indvandrermiljøer i den offentlige debat. Derfor er der tale om underbevidst racisme.

Hvad er det nu loven siger?

På Rådhuspladsen deles hvide t-shirts påtrykt racismeparagraffen ud til deltagerne i festen. Efterfølgende vil festdeltagerne bevæge sig videre ud i nattelivet og konfrontere besøgende hos byens diskoteker med racismeparagraffens budskab.

– Vi forsøger at råbe op og sige: Hey, hvad så retssamfund, hvad sker der? Er det ikke meningen, at loven gælder for alle, eller gælder racismeparagraffen ikke i nattelivet? Som det er lige nu, er der en gruppe i samfundet, hvis rettigheder ikke bliver beskyttet, siger Babak Vakili og påpeger, at det har konsekvenser:

– Som ung indvandrer bliver banen for alvor kridtet op i denne sammenhæng. Man mærker for alvor på egen krop, hvordan samfundet hænger sammen, og hvilken gruppe man tilhører som indvandrer, når man helt konkret bliver adskilt og afvist fra diskotekernes »danske« fællesskab.

– Vi håber på, at kampagnen kan være med til at minde folk om, at denne racisme eksisterer i bedste velgående. Loven i sig selv er sådan set underordnet, især når den ikke virker. Men vi bruger den som et visuelt udtryk for, at der rent faktisk er blevet taget stilling til problematikken ud fra et menneskerettighedssynspunkt.