Ny forskning, der har gennemgået alle fødsler i Danmark fra 1981 til 2003, viser, at kvinder fra Somalia har dobbelt så stor risiko for at føde dødfødte børn, som kvinder født i Danmark. For tyrkiske kvinder er risikoen 28 pct. større, mens der for pakistanske kvinder er hele 62 pct. større risiko for at føde dødfødte.
Forklaringen på de store forskelle bunder muligvis i, at kvinderne ikke får de samme tilbud som de danske – eller at de ikke tager imod dem, mener professor Anne-Marie Nybo Andersen fra Syddansk Universitet.
Hidtil har man i sundhedsvæsenet troet, at antallet af dødfødsler primært handlede om sociale forhold.
– Men libaneserne er både dårligt uddannet og har en lav indkomst. 90 procent af de kvinder, vi så data fra, havde en husstandsindkomst, der lå under 50 procent af medianen. Og de fødte jo ikke mange dødfødte børn, siger Anne-Marie Nybo Andersen til Tidsskrift for Jordemødre.
Ifølge Nybo Andersen er der også set specifikt på risikoen for dødfødsler blandt kvinder, hvis husstandsindkomst lå i den øverste halvdel af fordelingen i Danmark, og der sås det samme mønster med dødfødsler.

Også de såkaldte fætter-kusineægteskaber, hvor nært beslægtede får børn med hinanden, kan have betydning, men det er i realiteten ikke noget, man ved særligt meget om.
– Vi ved ikke med sikkerhed, om de, der får dødfødte børn, faktisk er beslægtede med deres ægtefælle, siger Anne-Marie Nybo Andersen.
Anne-Marie Nybo Andersen pointerer desuden, at en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der sker med de ikke-etniske danske kvinder fra de finder ud af, at de er gravide og indtil barnet er født, ikke mindst om de bliver tilbudt de samme ting som etnisk danske kvinder – og i så fald om de tager imod dem.
– Jeg kender en region, hvor kvinderne selv skal tilmelde sig nakkefoldsscanninger osv. over internettet. Og hvad sker der så med de kvinder der ikke kan det? Nogle gange er der ressourcestærke danske kvinder, der ikke kan finde ud af det.
– Derfor er det meget vigtigt, at de jordemødre og læger, de gravide kvinder kommer til kontrol hos, er meget opmærksomme på at forklare især de ikke-etniske kvinder, hvad de skal gøre og hvilke tilbud, de har. Og måske spørge ind til dem, så de finder ud af, om kvinderne reelt ved, hvad de har takket nej til eller konkret hjælpe dem, siger Anne-Marie Nybo Andersen til Tidsskrift for Jordemødre.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96