Annonce

10. juni 2009 - 1:59

Irske vælgere afklapser regering

De irske vælgere har straffet regeringen ved søndagens valg til EU-parlamentet. Spørgsmålet er, om det vil gavne EU-modstanderne ved den næste folkeafstemning om Lissabon-forfatningen.

Premierminister Brian Cowens konservative Fianna Fail gik tilbage og fik kun lidt over 24 procent af stemmerne. Det andet regeringsparti De Grønne fik kun knap 1,9 procent af stemmerne.

– Valget er meget betydningsfuldt for regeringspartierne. Folk her er virkelig vrede på regeringen, forklarer Frank Keoghan fra den irske Folkebevægelse.

Hovedårsagen til vælgernes straf er regeringens håndtering af den økonomiske krise, som har ramt de irske arbejdere ekstremt hårdt. Også det EU-kritiske Sinn Fein har fået øretæver, i hvert fald i Dublin.

Her har partiets nej-dronning under folkeafstemningen sidste år, Mary Lou McDonald, mistet sin plads i EU-parlamentet. McDonald fik 47.928 stemmer, men blev overhalet af Joe Higgins fra Socialistpartiet, der fik 50.510 stemmer.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce