Annonce

30. maj 2009 - 1:49

EU-ministre slækker miljøkrav

Alle nye miljøkrav til bil- og kemikalieindustrien skal fastfryses. Det besluttede økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) sammen med 26 andre EU-ministre på et rådsmøde i Bruxelles den 28. maj.

På grund af den økonomiske krise skal bil- og kemikalieindustrien ikke presses yderligere af miljøkrav, var ministrenes konklusion på rådsmødet den 28. maj.

I stedet blev ministrene enige om at vurdere, hvorvidt de nuværende miljøkrav har skadelig effekt på konkurrenceevnen.

EU’s nuværende kemikalielovgivning REACH (Registrering, Evaluering, Autorisering af Kemikalier) blev indført i 2007. Loven pålægger producenter og importører ansvaret for at dokumentere, at kemikalier kan produceres og anvendes uden uacceptable konsekvenser for mennesker og miljø.

JPEG - 146.6 kb
Finanskrisen er synd for bil- og kemikalieindustrien. Derfor skal disse ikke længere plages med miljørkrv, har EU besluttet.

Ifølge SF’s spidskandidat til Europa-Parlamentet, Margrete Auken, er det »en skandale, at man på den her måde tilsidesætter europæernes sundhed i forhold til den konservative industris behov«.

– De europæiske ministre fatter tilsyneladende ikke, at det ikke er et spørgsmål om enten miljø eller arbejdspladser, men om både og. Ved at sætte skrappe krav gavner vi jo både sundheden og miljøet og skaber samtidig nye jobs, når virksomheder begynder at udvikle nye teknologier og produkter, siger Margrete Auken.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce