Bar røv og Regnorm

Da jeg var ca. 8 år, blev jeg en dag skæld meget ud af min far, efter jeg havde lavet ballade. Det sker jo ind imellem når man er i den alder. Han var meget vred. Jeg kan ikke huske hvad det var jeg havde gjort, men det er også sagen uvedkommende.

Da han netop havde hævet stemmen (vi står ude i gangen) og begyndt at råbe af mig, trak jeg pludselig bukserne ned på mig selv. Så stod jeg der i bar røv og regnorm. Min far kunne ikke holde masken, og det voldsomme raseri blev til høj latter.

Når jeg tænker på situationen i dag, synes jeg det var genialt fundet på af mig som 8 årig. Det bedst forsvar er ikke et angreb, men en strategisk undvigelse. Om det så handler om, at smide tøjet. Flabetheden til, at tænke uden om de givne roller. Og bryde med omverdenens forventningshorisont, som en af mine politiske kammerater ofte siger.

Måske var den omgang striptease jeg leverede der politik. Min position var ikke forandret grundlæggende, men jeg havde undveget min fars skæld-ud ved, at latterliggøre mig selv yderligere. Herved blottede jeg samtidig min fars position og det blev tydeligt for ham, at hans reaktion var latterlig og var en konsekvens af hans manglende overskud.