Annonce

Kalender

Verdensakademiet holder infoaften - Kom vær med!

Dato: 
Onsdag, 15. apr. 2015 - 17:30 til 19:00
Sted: 
Solidaritetshuset
Griffenfeldsgade 41
2200
København
Arrangør: 
Internationalt Forum
Entré: 
Gratis

Bliv en del af Verdensakademiet – Solidaritetsarbejde helt tæt på

Verdensakademiet er Internationalt Forums nye uddannelse i internationalt solidaritetsarbejde for unge mellem 15 og 25 – en uddannelse der kombinerer læring og aktivisme.

På Verdensakademiet arbejder vi med emner som Israel-Palæstina konflikten, sociale forandringer i Latinamerika, imperialismens historie og anti-imperialistisk solidaritetsarbejde og meget andet. Med hjælp fra erfarne aktivister og oplægsholdere bearbejder vi emnerne, og vi lærer sammen og af hinanden i form af en studiekreds.

 

Verdensakademiet: Din nye aktivistskole!

På Verdensakademiet arbejder vi også for at vores nye viden munder ud i konkret aktivisme. Skal vi holde en støttefest for politiske fanger i Colombia? Lave klistermærker og banner-drops mod Israelske bosættelser i Palæstina? Holde en debat-aften om migration og EU's hyklerisk asylpolitik? Eller måske noget helt andet? Vi bruger oplæggene som springbræt for vores handlinger og bruger events til at inddrage nye mennesker i solidaritetsarbejde.

 

Det praktiske – Vil du være med?

Verdensakademiet er gratis, og vi mødes i ca. 3 timer hver 14. dag fra april til november (undtagen sommerferien) til oplæg, diskussion og konkret aktivisme. Du behøver ikke vide noget om emnerne på forhånd, blot du har interesse i at vide mere om internationalt solidaritetsarbejde og synes projektet lyder spændende. Forløbet ender i starten af 2016 med en fælles studietur til Mellemøsten, som vi planlægger sammen.

Interesseret? Så kom til Verdensakademiets infoaften onsdag, d. 15. april kl. 17:30-19, i Internationalt Forums lokaler på Griffenfeldsgade 41, Nørrebro. Der er varm mad kl. 19.

Har du spørgsmål, skriv til oplysning@internationaltforum.dk eller ring til Nicola Tadini på 50125172. Er du interesseret, eller regner du allerede med at komme til infoaftenen? Så smid os en mail – det er god stil (og så har vi kaffe og the klar til alle)!

 

Hvem er vi?

Internationalt Forum er en anti-imperialistisk solidaritesorganisation. Vi arbejder for en verden, hvor klodens ressourcer fordeles ligeligt, og hvor retten til selvbestemmelse og forskellighed står i centrum. Vi støtter derfor folkelige bevægelsers kamp for frihed i mod undertrykkelse

Vores solidaritetsarbejde har for tiden et særligt fokus på udviklingen i Latinamerika, Mellemøsten, Baskerlandet, Kenya og Sydøstasien.

Annonce