Annonce

Kalender

Venstreradikalt Stormøde #5 - Hva´ fanden gør vi?

Dato: 
Onsdag, 26. aug. 2015 - 17:00
Sted: 
Folkets Hus
Folkets Hus 1. sal
2200
København N
Arrangør: 
Venstreradikal Organisering
Entré: 
Gratis

Stormødet vender tilbage onsdag d. 26. August - under navnet Venstreradikalt stormøde.

Sommerferien er ved at være forbi. Vi skal til at igang igen, og der masser at tage fat på. Siden stormødet gik på sommerpause er der sket en del ændringer i de udfordringer vi står overfor som radikal venstrefløj.
Den danske befolkning har været ved stemmeurnerne og har besluttet sig for at vende tilbage til den neoliberale politik som gennem 10 år bragte os den mest inhumane flygtninge og indvandrerpolitik Danmark nogensinde har kendt til; de gik til kamp mod Christiania og andre politiske fristeder, udhulede den offentlige sektor, opfandt Antiterrorpakken og derved kriminaliserede politisk modstand. De sendte Danmark i krig og vedtog lømmelpakken - vi kunne blive ved. 

Vi kan kun forestille os, at de har tænkt sig at fortsætte hvor de slap og komme med flere idiotiske reformer og tiltag der vil gøre livet surt for arbejdsløse, flygtninge, studerende, offentligt ansatte og den politiske opposition.

Denne udvikling er ikke kun noget vi ser i Danmark, men også internationalt. 
Derfor bliver vi nød til at skride til handling med direkte aktion! 

De fleste af os har været til en demo hvor kampråbet "1-2-3-4 escalate the class war! 5-6-7-8- organize and smash the state" er blevet råbt. Hvis disse ord skal stoppe med at klinge hult, det øjeblik den sidste taler er gået af talerstolen, bliver vi nødt til at kigge hinanden i øjnene og finde ud af hvordan vi organiserer os og yder en reel modstand mod det der kommer.

Derfor indkalder vi til det første venstreradikale stormøde efter sommerferien under parolen "Hva' fanden gør vi?". 
Vi vil bruge det første møde, til at facilitere en bred diskussion i den venstreradikale bevægelse og prøve at finde ud af hvordan vi forbereder os og bliver klar til at gå til kamp mod sparepolitikken, den umenneskelige flygtningepolitik, den voksende tilknytning til højrefløjen. Til kamp for flere fristeder, mere queer, mere ligestilling, mindre racisme og seriøse alternativer til den neoliberale nedskæringspolitik. 

Vi har brug for unge og nye kræfter, der stadig har gå på mod og ser muligheder. Vi har brug for de gamle kræfter der ved hvordan man laver en effektiv demo, blokade eller gadefest. Vi har brug for grupper der allerede arbejder sammen og ved hvordan man organiserer sig. Vi har brug
for individer med gode ideer og vilje til at tænke nyt.
Basically - Vi har brug for hinanden. Vi er nødt til at begynde at arbejde sammen og bevæge os hen imod at blive en rigtig bevægelse, med løsninger, kritik og modstand. Hvis ikke vi arbejder sammen og hjælper hinanden, kan vi ligeså godt lægge os ned og vente på at blive helt pacificerede.

Så tag din affinitygruppe, vennegruppe, kollegaer, skolekammerater eller nabo med til mød og hjælp resten af bevægelsen med at finde us af hvordan vi smadrer staten, kapitalismen og patriarkatet - det gør de nemlig ikke selv!

Vi ses den 26!

Program kommer senere!

Annonce