Annonce

Kalender

Valgkampsgæstebartendere på Trabibar

Dato: 
Fredag, 15. nov. 2013 - 20:00 til 22:00
Sted: 
Trabibar
Griffenfeldsgade 26
2200
kbh n
Arrangør: 
Trabibar
Entré: 
Gratis
I valgkampens aller sidste slutspurt kan du få glæden af at møde dine to yndlingskandidater til borgerrepræsentationen: Sisse Marie Berendt Welling og Ninna Hedeager Olsen.

Sisse Marie er lokal kandidat på Nørrebro, bor på Jægerborgsgade med sin mand Bo og er nummer 4 på SF's liste til borgerrepræsentationen.
Hun er allerede medlem af Københavns borgerrepræsentation, og bestrider posterne som Budgetordfører og medlem af Økonomiudvalget og Socialudvalget.

Ninna er også lokal kandidat på Nørrebro, bor på Kapelvej med sin mand Klaus og er nummer 6 på Enhedslistens liste til Borgerrepræsentationen.
Det er første gang hun stiller op til Borgerrepræsentationen.

En af vores fælles mærkesager er unge, uddannelse, praktik- og lærerpladser. Vi ser det begge som en super vigtig kamp at få Københavns kommune til at tage ansvar som arbejdsgiver for tusindvis af ansatte og samarbejdspartner med mange private firmaer.
Kommunen skal overholde overenskomster og gå forrest i kampen for ordentligt arbejdsmiljø, om den er direkte arbejdsgiver eller har udliciteret opgaverne til private firmaer.
Der skal stilles krav om, at virksomheder der bygger for kommunen eller handler med kommunen også skal være med til at løfte et samfundsansvar og uddanne den næste generation, og kommunen skal kontrollere at det bliver overholdt.

Kom og diskuter dette og meget andet med os, og drik en øl i gode kammeraters selskab.

Annonce