Garanter grundvandet. Sig NEJ til beskidt profit!
Total nu er i gang med deres prøveboring efter skifergas. Lokale og
tilrejsende laver derfor en fysisk blokade af opstillingen af boriggen,
for at få stoppet for Totals planer om at forurene grundvandet og
miljøet. I København går vi derfor på gaden i solidaritet med
demonstranterne i Nordjylland og viser dem vores fulde opbakning.
Total planlægger at lave 1100 skifergasboringer i Nordjylland og
Nordsjælland. Vi mener ikke der er plads til en eneste boring i Europa.
Hvis Nordsøfonden og Total vil bore i Danmark, kan de begynde på
Christiansborg! Der er ingen plads til skifergas i fremtidens
bæredygtige energiproduktion. Skifergas er en trussel imod vores miljø,
grundvand og klima. Vær derfor med til at sige fra allerede nu!
Vi mødes på Nytorv på Fredag den 10 April klokken 16.00. Som en sjov,
kreativ happening, laver vi et boretårn af grønne mælkekasser under
demonstrationen, så tag en mælkekasse med dig under armen. Stop
skifergasudvinding i Denark!
Skifergas Nej Tak Netværk