Annonce

Kalender

Lenin, hans liv og rolle

Dato: 
Tirsdag, 28. maj. 2013 - 19:30 til 22:00
Sted: 
Kildegården, lokale 102
Helligkorsvej 5
4000
Roskilde
Arrangør: 
DKP Sjælland/Roskilde
Entré: 
Gratis

Tirsdag d. 28. maj kl. 19,30 kommer professor Kurt Jacobsen til Roskilde og fortæller ved et offentligt møde om Lenin, hans liv og rolle. Mødet finder sted på Kildegården, Helligkorsvej 5.

Uden Lenin havde der slet ikke været nogen russisk revolution, skriver Kurt Jacobsen i sin Lenin-biografi. Det er selvfølgelig svært at eftervise. Men sikkert er det, at Lenin og hans indsats kom til at præge det 20. århundrede. Kurt Jacobsen stiller sig mere tvivlende overfor hvad man kan bruge Lenin og hans teorier til i dag. Det er jo også almindeligt brugt at gøre Lenin ansvarlig for de forbrydelser, der blev begået i Sovjetunionen i Stalins tid. Men kan det nu være helt rigtigt?

Disse og mange andre spørgsmål behandler historikeren Kurt Jacobsen i sin Lenin biografi. Det vil han også gøre på mødet i Roskilde. Alle vil sikkert ikke være enig med ham i alt, og derfor bliver der også lejlighed til debat, hvor Kurt Jacobsen uddyber sine synspunkter og hvor andre kan komme med deres.

Mødet arrangeres af DKP Sjælland/Roskilde og der er gratis adgang.

 

Kurt Jacobsen (f.1954)
Professor i historie på CBS. Hans biografiske værk om Lenin udkom i 2012. I 1993 kom bogen ”Aksel Larsen – en politisk biografi”, der sikrede ham den filosofiske doktorgrad. Blev som ung studerende aktiv i DKP. Partiskole i Moskva 1978-79, lærer på Den Røde Højskole i Svendborg 1984 – 88, 1989 – 90 Moskvakorrespondent for den kommunistiske avis Land og Folk.  

Vladimir Lenin (1870 – 1924)
Russisk revolutionær socialdemokrat, marxistisk teoretiker, i spidsen for bolsjevikkerne under de revolutionære begivenheder i 1917, Sovjetstatens grundlægger og fra 1919 den ledende figur i den kommunistiske internationale. Efterfulgt af Stalin, som gav Lenins analyser og teoretiske arbejder status som næsten ufejlbarlig ideologisk rettesnor.

Annonce