Annonce

Kalender

Kvinde, elsker du din krop?

Dato: 
Torsdag, 01. okt. 2015 - 19:30 til 21:30
Sted: 
Kosmopol ved Nørreport St
Fiolstræde 1
2200
Købrnhavn K
Arrangør: 
FOF København
Entré: 
75,-

Kvinde, elsker du din krop?

I år er det 40 år siden, den første udgave af »Kvinde, kend din krop« udkom.

I dag prædikes det begejstret, at Danmark har opnået ligestilling, og at den kollektive feminismes arbejde er gjort. Alligevel svarer 50 % af kvinderne i Danmark, at vi ikke har opnået ligestilling, og kvinders krop- og selvbillede har aldrig været værre: aldrig før har så mange kvinder lagt sig under kniven til »forskønnende operationer«, eller brugt kemikalier som Botox. 

Nazila og Emma lægger op til debat om, hvad det vil sige at bebo en kvindekrop i Danmark i dag, hvorfor nogle mennesker er mere accepterede end andre, hvorfor vi egentlig alle sammen har det så dårligt, og hvorfor en ny, stærk feministisk bevægelse ikke bare er ønskværdig, men dybt nødvendig. 

Kvindelige skønhedsidealer og »normalitet« står for skud denne aften. Kom og vær med til at gøre debatten livlig! 

Emma Holten blev internationalt kendt på rekordtid som feministisk aktivist og skribent. Hun skabte projektet SAMTYKKE om hævnporno, der er blevet oversat til mere end 10 sprog. Til daglig er hun redaktør på Magasinet Friktion og i praktik på Dagbladet Information. 

Nazila Kivi er redaktør på magasinet Friktion. Aktivist, blogger på Modkraft. Medforfatter til »Kvinde kend din krop«, 2013. Nazila Kivi har tidligere studeret medicin og folkesundhedsvidenskab, og arbejdet med seksualoplysning og reproduktive rettigheder for minoritetskvinder. Forsker i øjeblikket i seksuel og reproduktiv sundhed for minoriteter.

Annonce