Debatmøde med Hans Martens og Nanna Clifforth
tirsdag 24. marts 2015 kl. 17:00 - 18:30
Salen, Hovedbiblioteket, Møllegade, Aarhus C
Hvem får glæde af mere fri handel? Hvilken indflydelse får erhvervslivet på aftalen? Hvor meget vægt har forbrugerbeskyttelse, miljø, klima og arbejdstagernes rettigheder? Mød Hans Martens fra European Policy Center og Nanna Clifforth fra NOAH.
Det skal være nemmere at handle mellem EU og USA. Tekniske handelsbarrierer skal væk og regler for miljø, klima og forbrugerbeskyttelse gøres mere ens. Det er kernen i frihandelsaftalen, der i øjeblikket forhandles mellem de to økonomiske stormagter.
Men hvad er formålet mere præcist med aftalen. Hvordan afvejes hensyn til erhvervsliv, vækst, forbrugere, miljøet, klimaet og borgerne? Hvordan foregår forhandlingerne? Hvilke forslag er på bordet? Hvem har overtaget?
På debatmødet deltager Hans Martens, der er tidligere direktør for den store tænketank European Policy Centre i Bruxelles. Han fremhæver, at det er vigftigt hverken at forkaste eller tilslutte sig en aftale ud fra snævre synspunkter, men at man bør tænke sig godt om og veje fordele op mod ulemper, i debatten om aftalen. På mødet forklarer han, hvorfor det anses for vigtigt blandt mange politikere og embedsmænd på begge sider af Atlanten at lande en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og USA. Hvem er det, der presser på for en frihandelsaftale og hvorfor?
Nanna Clifforth, der er specialiseret i landbrug og international handel, vil fortælle om, hvordan civilsamfundet i Danmark og Europa (herunder NOAH og paraplyorganisationen Friends of the Earth Europe) arbejder med og imod frihandelsaftalen - og hvordan det arbejde går.
Michael B. Lauritsen, der har fulgt forhandlingerne nøje, både for NOTAT og DEO, vil agere aktiv ordstyrer og pædagogisk emneåbner på debatmødet.
Deltagelse: 50 kr. inkl. kaffe, 20 kr. for studerende. Gratis for medlemmer af DEO og betalende abonnenter på NOTAT.