Annonce

Kalender

Israel og Palæstina Fredsforhandlingerne anno 2013

Dato: 
Mandag, 30. sep. 2013 - 17:00 til 19:30
Sted: 
Medborgerhuset
Danasvej 30B
2000
Frederiksberg
Arrangør: 
Human Rights Marts
Entré: 
gratis

Fredsforhandlingerne anno 2013.

Vil det lykkes denne gang?

Er der en ny situation?

Hvad kan vi gøre?

Lone Loklindt (Rad.), Christian Juhl (El.) debatterer og vurderer på baggrund af to oplæg:

  • Osloaftalen og dens konsekvenser. Var den et fremskridt? v. Bjørg Njaa fra Seniorgruppen for Palæstina, Norsk Folkehjælp.
  • Er Israel forandret? Er Palæstina? Hvordan er styrkeforholdet? v. Bodil Heinø, Human Rights March.

Sted: Medborgerhuset, Danasvej 30B, 2000 Frederiksberg (Tag metroen til Forum eller bus 3A eller 30)

 

En eftermiddag hvor indlæg og debatter måske kan give nogle ledetråde til en dybere indsigt i og forståelse for Israel/Palæstina problematikken. Nogle af omdrejningspunkterne vil være

Big Business

En kreds fra toppen af Israels forretningsverden mødtes i maj med Israels premierminister Nethanyahu,  for at fortælle ham, at stilstanden i fredsprocessen vil være yderst skadelig for Israels økonomi og sætte Israels fremtid på spil. Forretningsfolkene var bekymrede over de signaler, de modtog fra den internationale forretningsverden. En af forretningsmændene sagde til dagbladet Haaretz, at de manglende fremskridt for en tostats-løsning vil sende Israel ud på en glidebane imod en binational stat, som hverken vil være jødisk eller demokratisk. At det vil forhindre udenlandske investeringer, og at ingen vil købe noget fra sådan en stat. Netanyahu lovede at støtte deres ønsker.

 

Osloaftalerne

Da Oslo-aftalerne blev indgået i 1993, var der forhåbninger om, at der nu var indledt en proces, som ville føre til en fredelig afgørelse.  Meget er forandret siden, i Verden, i Mellemøsten og i Palæstina og i Israel. Spørgsmålet er, om aftalen har svækket eller styrket mulighederne for en forhandlet fred.

Folkeret og internationalt pres

Kan en ny forhandlingsrunde bringe Palæstina-Israel nærmere en tilstand, hvor folkeretten gælder?

EU har skærpet tonen over for Israel og vedtaget restriktioner, som skal træde i kraft i 2014. EU vil dermed

understrege Israels folkeretslige forpligtelser. USA forsøger at få EU til at opgive disse indgreb, mens EU får støtte fra en lang række israelske notabiliteter og fra en række tidligere EU-politikere, der giver udtryk for, at EU skal holde fast.

.  

Annonce