Kom til filmaften med Enhedslisten på Amager. Vi viser filmen "Det mørke Århus - når politik har en pris", som er lavet af Produktionskollektivet Opbrud
Om filmen:
"Filmen handler om den nazistiske gadevold i Århus og konsekvenserne af den. Vi følger Marie, der, som mange andre aktivister, flytter fra Århus, og hører om hendes oplevelser i byen. Vi møder også nogle af de venstrefløjsaktivister, der i løbet af det seneste årti er blevet udsat for overfald af nazister. Desuden fortæller nogle af de mest vidende på området, nemlig Researchkollektivet Redox og forfatteren Charlotte Johannsen, om udviklingen på den yderste højrefløj i Århus."
Charlie Krautwald præsenterer film og vi lægger op til politisk debat og nazismen og truslen fra den yderste højrefløj.