Annonce

Kalender

Det Kommunistiske Manifest anno 2015

Dato: 
Torsdag, 07. maj. 2015 - 19:00 til 21:00
Sted: 
Studenterhuset
Købmagergade 52, 1 sal
1150
Kbh K
Arrangør: 
Revolutionære Socialister og Marxistiske Studerende
Entré: 
gratis

”Et spøgelse går gennem Europa”, sådan indledte de to unge tyskere Karl Marx og Friedrich Engels Det Kommunistiske Manifest for over 160 år siden. Siden den dag har Det kommunistiske Manifest hjemsøgt den politiske scene, på trods af utallige forsøg på at afskrive det som forældet.

Manifestet er den mest betydningsfulde tekst i den internationale arbejderbevægelses historie. Siden 1848 er den kommet i utallige udgaver og på alle verdens sprog, men stadig bevarer det sin vitalitet. Socialistiske og kommunistiske ideer er af langt ældre dato, men det var først med Det Kommunistiske Manifest, at de afkastede deres utopiske form og blev til et konkret perspektiv for en arbejderrevolution og et klasseløst samfund. 

Marx og Engels lod sig ikke spise af med spådomme og gisninger om fremtidens samfund. Deres ideer om socialisme og kommunisme byggede ikke bare på smukke idealer og drømme, men derimod på en videnskabelig analyse af det omgivende samfund og dets modsætninger. En analyse der forudså bl.a. moderne begreber som globalisering og monopoldannelser.

Jonas Foldager, redaktør for Revolutionære Socialisters hjemmeside marxist.dk, holder oplæg om Manifestet i forhold til det moderne samfund, økonomi og hvad vi kan bruge det til i dag.

se mere her: https://www.facebook.com/events/809046112510437/

Annonce