I en virkelighed hvor det globale nord mister terræn og syd er i hastig vækst på den internationale politiske og økonomiske scene, stiller Boaventura de Sousa Santos spørgsmålet: ”hvad kan vi (i nord) lære af de innovative kræfter i syd?”. Dette er bl.a. afsættet i projektet ’ALICE’ som fokuserer på at udvikle nye teoretiske og politiske paradigmer for social transformation, inspireret af nye tilgange som vinder frem i det globale syd.
Mandag d.16. marts kl. 10.00-12.00, inviterer DIPD i samarbejde med Enhedslisten til debat om demokratiudvikling og demokratistøtte i global syd, med særligt fokus på Latinamerika og erfaringer herfra. Der vil indledende være et oplæg af Sousa Santos, efterfulgt af kommentarer og debat med deltagelse af Julia Suárez-Krabbe og Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen, fra hhv. Roskilde og Københavns Universitet
Arrangementet finder sted på Jemtelandsgade 1, 2.sal København S
Tilmelding sker til rrvi@dipd.dk
Indlægsholdere:
Boaventura de Sousa Santos, professor i Sociologi ved Coimbra Universitet
Julia Suárez-Krabbe, assistant professor ved Roskilde Universitet
Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen, lektor ved Københavns Universitet og Koordinator for Center for Latinamerikastudier