Annonce

Kalender

Debataften om skifergas og fracking

Dato: 
Onsdag, 24. apr. 2013 - 19:00 til 22:00
Sted: 
Byens Lys
Rundt om hjørnet fra Månefiskeren på Christiania
1440
København
Arrangør: 
Skifergas Nej Tak
Entré: 
Gratis (mad: 30 kr.)

Onsdag d. 24/4 kl. 19 slår Byens Lys dørene op til en spændende aften med oplæg og debat om skifergas, fracking og konsekvenserne for mennesker og miljø.

I en kontekst af stadig mere ustabilt klima og tiltagende energikrise med stigende brændstofpriser og forbrug har skifergas og udvindingsmetoden fracking de seneste år vundet stærkt frem, særligt i USA, og præsenteres som et rent “overgangsbrændstof” på vejen mod grøn energi.

Skifergas er imidlertid blevet mødt med voldsom kritik og modstand fra bl.a miljøorganisationer og lokale befolkningerne, hvor det er kommet frem. Fra frygten for et boretårn i baghaven til vrede over flere fossile brændsler og greenwash.

I Danmark arbejder olieselskabet TOTAL på at kunne prøvebore efter skifergas, først i Nordjylland og siden Nordsjælland, de to områder selskabet har efterforskningslicens til.

Vi begynder aftenen med en kort dokumentarfilm fra skaberen af filmen Gasland.

Derefter holder Tarjei Haaland fra Greenpeace og Janne Henriksen fra Danmarks Naturfredningsforening oplæg om, hvad skifergasudvinding er, hvilke konsekvenser det kan have for vores miljø og hvordan situationen ser ud i Danmark.

Efter oplæggene er der spørgetid, hvor vi håber på livlig debat. Som afrunding på aftenen, holder baren åben, mens DJ Larry leverer dejlig stemningsmusik.

kl 19: Åbner vi dørene for hyggelig musik og økologisk suppe med brød for 30 kr

kl 19:30: Begynder aftenens program med fremvisning af dokumentarfilmen The sky is pink af Josh Fox.

kl 20: Åbner mikrofonerne for oplæg fra Janne Henriksen og Tarjei Haaland og debat.

Det hele foregår i Byens Lys, rundt om hjørnet fra Månefiskeren på Christiania.

Vi glæder os til at se jer!

Annonce