Annonce

Kalender

Debataften efter TV2-dokumentar om moskeer

Dato: 
Mandag, 14. mar. 2016 - 18:30 til 20:30
Sted: 
Globus 1, Gellerup
Gudrunsvej 3 A, 8220 Brabrand
8220
Brabrand/Aarhus
Arrangør: 
Foreninger og lokale aktører i Gellerup og Toveshøj
Entré: 
Gratis

Invitation til debataften!

Vi vil gerne invitere til et debatmøde på baggrund af TV2-dokumentaren om moskeer og foreninger.

Vi mener, at det er alles pligt at værne om vores demokratiske værdier.

Hvordan kan vi i fællesskab styrke byens sammenhængskraft?

Hvilken rolle spiller civilsamfundet og kommunen i forhold til at forebygge parallelsamfund?

Hvilken rolle kan en stor fælles moske spille i forhold til udviklingen af Gellerup og Toveshøj, vil det modarbejde parallelsamfund eller gøre det modsatte?

Globus1, mandag den 14.03 kl. 18.30-20.30

Formålet med debataftenen er at belyse, hvordan sammenhængskraften kan styrkes. Ikke kun ved at én part pålægger en anden part nogle retninger, men også ved at sammenhængskraften er en naturlig tilstand, som vi alle sigter efter. ”Det er vores fælles pligt at styrke sammenhængskraft i byen, og at modarbejde tendenser hen imod parallelsamfund, samt arbejde for de danske demokratiske værdier”

Men hvordan vil vi gøre det?

Vi glæder os til at se dig/jer til en aften, hvor du får rig mulighed for at debattere og drøfte dine holdninger! KOM FRISK!

Vi vil gerne opfordre alle byrådspartier til at udpege én repræsentant til at sidde i panelet

Arrangører: Foreninger og lokale aktører i Gellerup og Toveshøj

Annonce