Internationalt Forum inviterer til to forløb i Aarhus og Aalborg, der kombinerer læring og direkte solidaritet. Vi mødes til oplæg og debat om modstand inden- og udenfor fængsels- og apartheidmure, og sætter gang i IF’s kampagne om politiske fanger. Forløbet kulminerer i to en-dags-festivaler i hhv. Aarhus og Aalborg om kreativiteten og kunstens rolle og potentiale i politisk aktivisme.
Politisk læring og konkret solidaritet - flettet i en.
Vi arbejder med emner som "Visuel Antropologi i Colombia", ”Aktivisme & forskning med Syrien som case” og "International aktivisme i Palæstina", og med hjælp fra erfarne aktivister og oplægsholdere bearbejder vi emnerne, og vi lærer sammen og af hinanden i form af en studiekreds. Sideløbende planlægger vi sammen vores en-dags-festival, hvor vi trækker på lokale kræfter og ressourcer samt internationale gæster.
Det praktiske - Vil du være med?
Forløbet er gratis og strækker sig over efteråret 2015. Vi mødes fire gange á ca. 2 timer hver anden uge til oplæg, debat og planlægning af festivalen. Du behøver ikke vide noget om emnerne på forhånd, blot du har interesse i at vide mere om internationalt solidaritetsarbejde og synes projektet lyder spændende.
Interesseret? Så tag en ven under armen og kom til projektets infoaften i din by:
Aarhus - tirsdag, d. 15. september kl. 17.00-18.30 i caféen i Trøjborg Beboerhus, Tordenskjoldsgade 31, 8200 Aarhus
Aalborg – onsdag d. 16. september kl 17-18.30 i biografen på 1000Fryd, Kattesundet 10, 9000 Aalborg
Vil du være med eller høre mere om planerne? Så skriv en mail til oplysning@internationaltforum.dk - det er god stil (og så har vi kaffe og the klar til alle)!