Annonce

Kalender

1. Maj fest i Sydhavnen

Dato: 
Fredag, 01. maj. 2015 - 15:00 til 22:00
Sted: 
Karens Minde Kulturhus · Dansepavillonen
Karens Minde Kulturhus · Dansepavillonen · Wagnersvej 19 · 2450 København SV
2450
København SV
Arrangør: 
Foreningen Sydhavnens venner af 1. maj
Entré: 
Gratis

Plakat for Første Maj i Sydhavnen 2015

Den 1. maj fejrer vi solidaritet og mangfoldighed med en Fest i Sydhavnen

Sydhavnens Venner af 1. maj står også i år for et stort og hyggeligt arrangement, hvor der igen bliver lejlighed til at høre Özlem Cekic, Yildiz Akdogan og Johanne Schmidt-Nielsen fra henholdvis SF, Socialdemokraterne og Enhedslisten. Derudover taler Victoria Risbjerg Velásquez.

Musikalsk underholdning ved Gasoline samt trylleshow og klovnerier for børnene ved Kasper Jensen. Der vil være karateopvisning ved Genbukai Karatedo og mulighed for ponyridning ved Børnenes Dyremark.

Der kan købes lækker vegetarisk og økologisk ret, spændende grillpølser med mere, og de »Somaliske Mødre bygger Bro« vil sælge somaliske specialiteter og lækkerier.

Der er gratis entré til arrangementet og priserne er lave. Det skyldes udelukkende, at det hele afvikles ved hjælp af frivillige.

Program: · 16:00 Victoria taler · 16:15 Kasper Jensen underholder · 17:00 Yildiz taler · 17:15 Karateopvisning · 18:00 Özlem taler · 19:30 Johanne taler · 20:00-22:00 Gasoline spiller op til dans · 22:00 arrangementet slutter.

Annonce