Den 1. maj fejrer vi solidaritet og mangfoldighed med en Fest i Sydhavnen
Sydhavnens Venner af 1. maj står også i år for et stort og hyggeligt arrangement, hvor der igen bliver lejlighed til at høre Özlem Cekic, Yildiz Akdogan og Johanne Schmidt-Nielsen fra henholdvis SF, Socialdemokraterne og Enhedslisten. Derudover taler Caja Bruhn fra 3F København og en repræsentant fra lokalafdelingen af Racismefri By.
Musikalsk underholdning ved Familieorkestret samt rytmisk korsang ved Baobab Singers og klovnerier for børnene ved Kasper Jensen.
Der vil være mulighed for at købe lækre sandwiches til en billig penge, og de »Somaliske Mødre bygger Bro« vil sælge somaliske specialiteter og lækkerier.
Der er gratis entré til arrangementet og priserne er lave. Det skyldes udelukkende, at det hele afvikles ved hjælp af frivillige.
Årets nye venner: »Somaliske Mødre bygger Bro«
og »Racismefri By«.