Annonce

Kalender

Åbent stormøde i 'Antikapitalistiske elever og studerende'

Dato: 
Lørdag, 06. apr. 2013 - 14:00 til 18:00
Sted: 
Vi er igang med at finde et sted
Kommer snart
2200
Kbh N
Arrangør: 
Antikapitalistiske elever og studerende
Entré: 
Gratis

'Antikapitalistiske elever og studerende' indkalder til åbent stormøde. 

Efter den antikapitalistiske efter-demonstration torsdag d. 28. Februar har initiativtagerne besluttet at afholde et åbent stormøde, hvor vi gennem politisk organisering gør ideer til virkelighed.
Vi mener kampen for et forsvar af SU og andre velfærdsgoder skal udvikle sig til en offensiv kamp for et mere lige, frit og solidarisk samfund. Politikerne er symptomet - kapitalismen er krisen. 

Sæt kryds i kalenderen! Mødet er lørdag d. 6. April, stedet er endnu ukendt men det bliver i København.
Vores forslag til dagsorden ser således ud:

1. Velkomst og formalia
2. Kort evaluering af demonstrationen d. 18/2
3. Diskussion af grundlag for initiativet
4. Diskussion af næste aktivitet/aktion
5. Indtil da - Step by Step
6. Evt.

--------------------------------------------------------------------------------------
Mere om initiativet

Trods løfter om det modsatte har regeringen nu planlagt at tage din SU, dit livsgrundlag, dine fremtidsdrømme og give den til erhvervslivet. Det er selvom erhvervslivet har kronede dage. Mærsks overskud i 2012 kunne betale for 21 su-reformer og antallet af millionærer stiger stadig.

Overalt i samfundet bliver vores velfærd brugt til at betale for skattelettelser og bankpakker til det erhvervsliv der bliver rigere på at kaste verden ud i krise efter krise.
Vi har levet med besparelser og nedskæringer i over 10 år mens erhvervslivet er blevet forkælet. Grænsen er for længst nået.

Vi vil starte et antikapitalistisk initiativ bestående af elever- og studerende 
Vi vil sammen skabe aktioner og demonstrationer, som tydeliggør vores politiske og økonomiske modstandere.
Vores aktivisme vil være inkluderende, men konfronterende. Konflikten i klassesamfundet skal tydeliggøres
gennem direkte aktion. Vi opfordrer andre til at handle for at skabe en bedre verden her og nu. 
Oplevelsen af at stå sammen og rent faktisk kunne gøre noget for social retfærdighed er noget af det mest myndiggørende, man kan gøre i en verden
præget af politisk og økonomisk ulighed. Og vi inviterer jer til at være med!

Facebook: http://www.facebook.com/events/259808967488275/

 Hvis du har spørgsmål eller forslag kan de skrives til: kritiskestuderende@gmail.com

Annonce