Firkantens Festival er en familievenlig fejring af Den Sorte Firkant. Traditionen tro er der lørdag og søndag fodboldturneringer for store og små. Mandag er der Nørrebroløb og Stenbroløb på damecykler. Hele festivalen byder vi på FOLKEKØKKEN, te-telt med pisti- og backgammonturnering, klubtelt med børneaktiviteter, snobrødsbagning, loppemarked, klatrevæg, popcorn og saftevandbod. Og på endnu hemmelige tidspunkter er der banko og selvfølgelig kæmpe lagkage.