Annonce

Foto

København
24. februar 2013 - 11:24

Antifascister mod SIAD

Den venstreradikale gruppe Antifascistisk Aktion (AFA) gennemførte lørdag den 23. februar en larmedemonstration i København med flere hundrede deltagere.

Formålet var at overdøve en antimuslimsk manifestation arrangeret af den stærkt højreorienterede Stop Islamiseringen Af Danmark (SIAD), som skulle finde sted på Søtorvet ved Dronning Louises Bro – blot et stenkast fra Nørrebro.

Politiet lagde en jernring omkring begge grupper.  

SIAD's formand Anders Gravers var kommet hele vejen fra Aalborg for at holde tale. Men da der ikke dukkede flere end 15-20 sympatisører op, så benyttede han sig aldrig af sin medbragte megafon. Efter en halv times småsludren med de fremmødte og repæsentanter for pressen hoppede han omgivet af bodyguards ind i sin bil og kørte fra stedet i høj fart.

I mellemtiden spillede antifascisterne høj musik og råbte slagord mod racisme få meter derfra. Da den kontroversielle højreleder havde forladt området blev Søtorvet indtaget af moddemonstranter, hvorefter turen gik til Blågårds Plads.  

32 venstrefløjsaktivister blev anholdt i forbindelse med protesterne. En svensker er efterfølgende blevet fængslet i fire uger for at have kastet et kanonslag mod politiet.     

Læs mere i artiklen »Antifascister lukkede munden på antimuslimer« hos Modkraft.

Redaktion: 

Annonce