Den 1. marts 2015 gik omkring 300 mennesker fra Blågårds Plads via Nørrebrogade til den tidligere Ungdomshus-grund på Jagtvej 69. Det skete for at markere rydningen af det venstreradikale fristed i 2007 og protestere imod firmaet Procasa's planer om kommercielt byggeri på adressen.
Da forsamlingen nåede frem til Jagtvej 69 kastede maskerede aktivister flasker, kanonslag, fyrværkeri og brandbomber mod politiet, der hele dagen havde været massivt tilstede i bydelen og omkring demonstrationen.
Flere betjente trak deres tjenestepistoler i forbindelse med aktivisternes angreb og en enkelt person blev anholdt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ligesom flere demonstranter blev kortvarigt tilbageholdt.
Læs artiklen »Trukne pistoler og brandbomber på årsdagen for Ungdomshus-rydning« hos Modkraft.