»Det kan virke som om, at Sven Brinkmanns bøger fortrinsvis henvender sig til et segment, der har sit på det tørre – af nogen kaldet café latte-segmentet. De kan godt læne sig tilbage og filosofere over døden, mens de skummer mælkeskummet på kaffen,« skriver Pernille Rübner-Petersen i sin afsluttende kritik af »Brinkmann-filosofien«.