De japanske myndigheder kæmper stadig med omfattende ødelæggelser og lækage fra det japanske atomkraftværk Fukushima, der 11. marts 2011 blev beskadiget efter en tsunami skyllede ind over værket.
Situationen har i august 2013 igen udviklet sig kritisk, og værket har i to-tre uger lukket 3-400 tons radioaktivt spildevand ud i Stillehavet hver dag.
Myndighederne bygger nu en »ismur« rundt om kraftværket for at dæmme op for katastrofens omfang. Prisen anslås at løbe op i 2,6 milliarder kroner og ventes at kunne minimere de enorme radioaktive udslip.