Diskussionen om de påståede palæstinensiske jubel-scener har raset over hele verden, ikke mindst da en brasiliansk student hævdede, at optagelserne var ti år gamle. Studenten selv tilbageviste kort efter denne påstand, men tilbage stod oplysninger fra flere kilder, der pegede i retning af, at de filmede glædes-udbrud var iscenesat. Verden over er de samme korte billedsekvenser blevet vist igen og igen: Børn der jubler; en kvinde med sort hovedtørklæde og briller, der glædesstrålende vifter med armene; en mand, der klapper og vinker forbipasserende til sig. Ingen bannere eller slagord...