Krigen i Gaza har hidtil fået tusinder til at demonstrere mod den israelske fremfærd. Nu tager danske erklærede zionister til genmåle med en demonstration, der skal bakke op om »Israels ret til at forsvare sig selv«, som det hedder i indkaldelsen. Demonstrationen, der finder sted i København den 10. januar, er indkaldt af Dansk Zionistforbund, der beskriver sig selv som »en partipolitisk uafhængig forening, der arbejder for at fremme en sober og alsidig information om Israel«. I en pressemeddelelse beklager foreningen »dybt alle de civile tab, der er sket i den israelske såvel som i den...