Bevægelsen, som alene i Berlin i 80’erne kunne mobilisere titusindevis af aktivister, og som havde omkring 200 besatte huse, hundredevis af alternative, selvstyrede caféer, piratradioer, utallige kulturtidsskrifter, butikker og musiksteder som baser, havde behov for et kapital-uafhængigt medie. Som kommunikationsredskab indadtil og som bevægelsens »ansigt udadtil«. I takt med bevægelsernes op- og nedture fra 80’erne indtil idag har TAZ forandret sig på mange måder. Således er der i dag kun svage konturer tilbage fra den tidligere venstreradikale, forfriskende frække og provokerende avis. Fra...