Det betyder, at landets vælgere sagde nej til at udstyre den højreorienterede præsident Alvaro Uribe med en betydeligt fuldmagt til at regere uden om parlamentet, sagde nej til at give Uribe grønt lys til at slå endnu hårdere til mod landets befrielsesbevægelser og sagde nej til de økonomiske reformer, som Uribe har lovet Den Internationale Valutafond at gennemføre. Læs mere hos Dagbladet Arbejderen

Pres udefra Vicepræsident Carlos Mesa har overtaget magten med imødekommende udtalelser overfor de folkelige bevægelser. Men MAS »vil ikke regerere sammen med Carlos Mesa eller nogen som helst anden«, lover Morales. I stedet vil MAS og de folkelige bevægelser overvåge den nye regering udefra for at sikre, at den opfylder krav om en grundlovgivende forsamling, uddannelses- og sundhedsreform, stop for coca-udryddelsesfelttoget og stop for salg af landets naturgas til USA. »Vi kan ikke miste så mange liv og stadigvæk ikke vinde vores brændstof tilbage«, sagde Morales. Af Sven Gårn Hansen/Monsun...

Søndag var der alvorlige sammenstød mellem tusinder af protesterende og Bolivias politi og militær. 500 minearbejdere har indledt en protestmarch mod hovedstaden, hvor mange strejker. Læs »Præsident er presset« i Dagbladet Arbejderen Læs mere hos Indymedia (engelsk) Følg udviklingen på Americas.org (eng.) Baggrund om Bolivia (dansk)

De fattige kræver bedre levevilkår og siger nej til udsalg af nationale værdier. Befolkningen i Bolivia er i oprør mod den nyliberale regerings politik. Regeringens planer om at sælge Bolivias naturgas til udenlandske selskaber har udløst demonstrationer og vejblokader. Læs mere hos Dagbladet Arbedejderen

I mandags langede præsidenten ud efter omkring 80 organisationer, der sammen har udgivet en bog, hvori de kritiserer Uribe for at bruge overdreven magt mod landets oprørere. Under en tale ved en militærceremoni sagde Uribe, at organisationerne dermed gik terroristernes ærinde. Samtidig beskyldte han oprørerne for at gemme sig bag menneskerettigheds-spørgsmål hver gang de føler sig truet. Disse udtalelser frygter menneskerettighedsgrupperne nu, bliver brugt til at retfærdiggøre angreb mod dem. 17 menneskerettighedsaktivister blev dræbt eller forsvandt sidste år, mens dusinvis andre flygtede ud...

Forsøget på at udvikle socialistiske samfundsforhold via det borgerlige parlament blev den 11. september 1973 druknet i blod. CIA-støttede militærkredse omkring General Augusto Pinochet stod i spidsen for kuppet. Præsidentpaladset La Moneda blev bombet, og den socialistiske præsident Salvador Allende døde under uafklarede omstændigheder. Flere tusinde venstrefløjs-aktivister blev myrdet, over 100.000 mennesker blev fængslet og tortureret og en million chilenere blev drevet i eksil. Hvad gik der galt i Chile dengang? Hvilke erfaringer kan vi drage af Chiles drama idag? Carlos, hvor gammel var...

Velorganiserede bøller Mens retssystemets forskellige instanser er i konflikt med sig selv forsøger generalens parti, regeringspartiet FRG, tilsyneladende at lægge yderligere pres på Højesteret og forfatningsdomstolen gennem velorganiserede optøjer. Deres kerne består i følge avisen Prensa Libre af cirka 50 busfulde indianske bønder, der er blevet kørt ind til hovedstaden fra forskellige landdistrikter. Den 21. juli sagde generalen, at han muligvis ville miste kontrollen over sit partis medlemmer, hvis det gik galt med hans opstilling. FRG afviser at have organiseret optøjerne. Passive...

24.07.2003 (Af Maria Engqvist, ANNCOL*) Ifølge en leder i dagbladet Washington Post den 16. juni, er 17 amerikanske militærfolk og kontrakt-ansatte lejesoldater blevet dræbt i Colombia siden 1998. Fem er blevet dræbt alene siden februar i år, og i samme tidsrum er tre amerikanske fly blevet skudt ned. Men ingen udenfor den amerikanske centraladministration er i virkeligheden klar over de nøjagtige amerikanske tabstal på grund af Washingtons hemmelighedskræmmeri omkring engagementet i den colombianske borgerkrig. Det reelle antal af amerikanske tropper og lejesoldater i landet er heller ikke...

Rios Montt tog magten ved et kup i 1982, midt under den guatemalanske borgerkrig. Som præsident stillede han sig i spidsen for en anti-guerillakampagne, der ifølge den katolske kirkes og FN’s sandhedsrapporter kostede titusinder af civile indianske landsbyboere livet. Rios Montts parti, FRG, vandt regeringsmagten ved det sidste valg, men på grund af forfatningsbestemmelsen måtte han tage til takke med at blive formand for parlamentet. Politisk afgørelse Officielt hviler afgørelsen i, at den forfatning, som forbyder kupgeneralers opstilling, først blev vedtaget efter 1982 og ikke bør gælde med...

Equadors præsident besluttede onsdag den 11. juni at sætte militæret ind mod en to dage gammel strejke blandt 4.000 oliearbejdere på det statslige selskab Petroecuador. Petroecuador er blandt de 500 største latinamerikanske firmaer. Læs mere hos SiD