– Jeg har altid arbejdet i det kreative felt, hvilket jeg mener, er en vej til erkendelse. Måske af samme årsag er bogens tema også, hvordan man kan nå hinanden ved hjælp af kreativitet, siger Lilje Scherfig om sin debatroman Louie, Louie. Karakteristisk er det da også for romanen, at det er igennem faderens dukketeater, at far og søn begynder at nærme sig hinanden. Når faderen er uden dukkerne er han drikfældig og afvisende overfor sønnen, Louie. Louie har mistet sin mor for to år siden, men han kan ikke hente meget hjælp hos faderen, der er gået helt i sort. Den eneste kontakt faderen har...