Giorgio Agambens tænkning om bevægelser, magt og modstand er udviklet i et sam- og modspil med Karl Marx.

Den amerikanske socialist Hal Draper gennemgår i en bog, der nu udkommer på dansk, hvordan begrebet »proletariatets diktatur« forvandles fra betydningen demokratisk arbejdermagt hos Karl Marx til partidiktatur hos Vladimir Lenin. Modkraft bringer et uddrag.

Gitte Sommer Harrits bog, »Klasse«, præsenterer et enormt overblik over de væsentligste teorier om klasser. Men den stiller ikke helt skarpt på Marx' klasseforståelse, der kun præsenteres i en light udgave.

Læsevejledning til Kapitalens første bind, af Karl Marx, oprindelig udgivet som forord til en udgivelse af "Kapitalen" fra 1932.

Der er foran henvist til nedenstående bøger og artikler. I teksten angives kun forfatternavn plus sidetal. Henvises der til mere end ét værk af samme forfatter, tilføjes i en parentes efter navnet et tal eller bogstaver, der korresponderer med dem, der er angivet i litteraturlisten. Søren Kierkegaard: Søren Kierkegaard (I): Af en endnu Levendes Papirer (s. 11-59), 1838 Søren Kierkegaard (I): Om Begrebet Ironie (s. 59-333), 1840 Søren Kierkegaard (II): Enten- eller bd. 1, 1843 Søren Kierkegaard (III): Enten- eller bd. 2, 1843 Søren Kierkegaard (IV): Atten opbyggelige Taler , 1843-44 Søren...

Både Kierkegaard og Marx har som bekendt skrevet en hel del mere end det, der er taget stilling til her. For Kierkegaards vedkommende sker der imidlertid ikke nogen væsentlig udvikling, hvad angår historieopfattelsen. Kritikken af Hegels historieabsolutering fastholdes, og den historieteoretiske begrænsning i det synspunkt, der kun vil eller kan operere ud fra kategorien ”hiin Enkelte” viser sig tydeligere og tydeligere. Bragt ned på den kortest tænkelige formel kan man sige, at den historiefilosofi, Kierkegaard udvikler i Philosophiske Smuler har samme funktion som Sokrates’ kritik af den...

a. Indledning Det vigtigste nye i Parisermanuskripterne i forhold til Marx’ tidligere skrifter er, at analysens centrale genstand nu er bestemt som de forhold mellem menneskene, der er ”bestemt af og bragt i stand af individets materielle produktion”. Netop deri ”består Manuskripternes grundlæggende nye tanke” (Markus, s.34). Det betyder, som det er vist i det foregående kapitel, ikke, at Marx dermed har overskredet idealismen. Det er klart, at vi her har et vigtigt grundlag for de senere analyser i Kapitalen , men inden for Parisermanuskripternes egen forståelseshorisont er der ikke tale om...