Når Distortion-festivalen i disse dage fylder Københavns gader med feststemte mennesker i tusindvis, er det officielt en underskudsvirksomhed båret af frivillig arbejdskraft. Men det er en sandhed med modifikationer. Modkraft.dk har gennemgået regnskabet for firmaet bag festen, Nus/Nus aps. og kan i dag fortælle, at der sidste år reelt var et overskud på 142.000 kroner efter skat. Derudover er der brugt 326.444 kroner til at aflønne ansatte i firmaet. Derimod er der ikke udbetalt en krone til den undergrundskultur, som festivalen er kendt for at promovere. Det har Nus/Nus aps. ellers...