Et nævningeting i Østre Landsret har torsdag den 12. december 2013 idømt to yngre mænd med forbindelse til den yderste venstrefløj hver 7 års fængsel for brandstiftelser eller forsøg herpå i otte tilfælde, heraf i 2 tilfælde med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse.
Målene for angrebene var blandt andet den græske ambassade, flere pelsforretninger, politiet og en bank.
Tre andre yngre mænd blev i samme sag idømt 1 år og 9 måneders fængsel for forsøg på brandstiftelse på Politiskolen i forening med en af de førnævnte.
Fem unge med forbindelse til det venstreradikale miljø er mandag i Østre Landsret blevet frikendt for terror, men dømt for brandstiftelse. Strafudmåling forventes torsdag.
Byretten har idømt fem venstrefløjsunge mellem 1 år og ni måneder og 6 år og seks måneders fængsel for brandstiftelse. Anklagemyndigheden anker til Landsretten.