»Demonstrer din sympati for fredelig dialog«. Sådan lød opfordringen i en sms-besked, som trak flere tusinde mennesker til Kgs. Nytorv i det centrale København. Bag initiativet stod filminstruktøren Annette K. Olesen og den studerende ved Københavns Universitet Najat El Ouargui. I dagens anledning med den fælles underskrift Pro Dialog. »Mange mennesker i Danmark, etniske danskere og nydanskere, ønsker at stoppe den destruktive grøftegravning og mane til anstændighed, civiliseret og demokratisk dialog«, hed det i sms-invitationen. – Vi føler, at der er et behov for at markere, at der er rigtig...