Pengenes udstedelse betinges ikke længere af, om der er dækning for dem i ædelmetaller. Og det nuværende markeds penge er ikke noget gyldigt mål for realøkonomisk værdi.

Det er ikke EU’s skatteborgere, der har penge i klemme i Grækenland og skal betale, hvis gælden eftergives.

Krisen har ikke medført et opgør med nyliberalismen, som venstrefløjen har troet, men en nyorganisering af den. Uddrag af Richard Seymours bog »Deres krise - vores løsninger«, der udkommer lørdag den 14. marts.

Regeringen roser sin politik for at have øget antallet af beskæftigede med 40.000 personer, men det er en sandhed med modifikationer: Regeringens politik er ikke rettet mod akut krisebekæmpelse, og tallene dækker samtidig over et øget antal skyggeledige.

Mulighederne for »skattetænkning« er så store, at det er meget svært at komme den til livs - også selv om skattekontrollen har det som formål.

Hvordan sælge nedskæringspolitikken i Danmark, når pengene vælter ind?

Et spøgelse går gennem vor verdensdel: Syriza og Podemos. Finanskapitalen og dens politiske repræsentanter ryster vel ikke af skræk, men er givetvis bekymrede. Fra Goldman Sachs til Corydon, fra Deutsche Bank til Merkel. For første gang er nyliberalismen seriøst udfordret i Europa.

Den Europæiske centralbanks masseopkøb af obligationer risikerer at fuse ud pga. EU's sparepolitik.

Hvis Grækenland demonstrerer i praksis, at der er et alternativ til en politik, der øger uligheden ved at fattiggøre det store flertal og berige en lille minoritet, kan det rive tæppet væk under støtten til nyliberalismen. Men Grækenland kan ikke klare det alene.

Valget i Grækenland er helt afgørende for EU's fremtid. Man kan måske kritisere Syriza for at udvande socialistiske perspektiver til fordel for en venstrekeynesiansk politik.