Søvndal tilbage til fredsprocessens dødvande

Trods kritik af nye israelske bosættelser fortsætter udenrigsminister Villy Søvndal grundlæggende den Mellemøstenpolitik, som har været ført af hans borgerlige forgængere.

Nøgleordene er stadig direkte forhandlinger og opsyn af den såkaldte Mellemøst- kvartet, der består af USA, Rusland, FN og EU.

Ifølge eksperter i Palæstina-spørgsmålet var det præcis frustration over kvartettens manglende evne til at lægge pres på Israel, der fik den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas til at forsøge at få en
palæstinensisk stat anerkendt i FN’s Generalforsamling.

Ingen dansk enegang i FN

Mandag erklærede Villy Søvndal støtte til anerkendelse af en palæstinensisk stat, men han afviste at Danmark ville tage selvstændige skridt i den retning.

– Vi støtter anerkendelse af Palæstina som en stat. Vi foretrækker bred enighed om sagen i EU, og der bliver ikke tale om dansk enegang, udtalte han til Jyllandsposten.

Foto: Sasa Mackic.

Op til folketingsvalget i midten af september har der ellers været en del spekulation om, hvorvidt en rød regering ville lægge sig ud med Israel på spørgsmålet om dansk anerkendelse af en palæstinensisk stat.

Dette var blandt andet foranlediget af den israelske ambassadør Dan Oryan, der til Politiken udtalte, at det var »foruroligende, hvis noget ansvarligt parti i Danmark skulle vise sig at støtte skridt, der er i strid med
Oslo-aftalen mellem Israel og Palæstinenserne«.

Direkte forhandlinger

Ved gårsdagens møde i EU kritiserede Søvndal de israelske planer om nye bosættelser, ligesom han lagde hovedansvaret for manglende fremskridt i fredsprocessen på israelerne. Bosætterne ville, udtalte han til
Politiken, »besværliggøre, i ekstrem grad, tilliden mellem parterne«.

Som sine forgængere Per Stig Møller og Lene Espersen lægger Søvndal vægt på direkte forhandlinger mellem parterne.

– De har behov for en forhandlet løsning, der sikrer en palæstinensisk social og levedygtig stat, sagde han til gårsdagens Politiken, som også kunne fortælle, at Søvndal havde rost den såkaldte Mellemøst-kvartet for dens »ihærdige indsats«.

Impotent kvartet

Mellemøst–kvartetten, der som nævnt består af USA, Rusland, FN og EU, blev nedsat i 2002 som et forsøg på at genstarte den strandede Oslo-proces, hvor USA havde fungeret som en, efter manges opfattelse, meget partisk mægler.

I de næsten ti år, der var gået siden den såkaldte »Princip-erklæring«, der blev beseglet mellem Yassir Arafat og hans israelske modpart Yitzhak Rabin, var antallet af israelske bosættere udenfor Israel vokset voldsomt, og området, der var udset til at huse en palæstinensisk stat var klippet i stykker af bosættelser og israelsk militær infrastruktur.

Imidlertid har det været tydeligt for de fleste Mellemøsten-eksperter, at kvartetten har været ude af stand til at lægge virkeligt pres på Israel, så bosættelser og israelske militære anlæg breder sig fortsat udenfor Israels grænser.

Abbas initiativ: En ændring af spillet

Ifølge Jonathan Cook, der er britisk forfatter og journalist for webmagasinet Electronic Intifada og bosiddende i den arabiske by Nazaret i Israel, var det netop kvartettens impotens, der motiverede Mahmoud Abbas til
at gøre spørgsmålet om anerkendelse af en palæstinensisk stat til et anliggende for FNs generalforsamling.

– Kvartetten miskrediterede hurtigt sig selv, ikke mindst fordi dens funktionærer aldrig rigtig forlod den israelsk-amerikanske konsensus, skriver Jonathan Cook på Electronic Intifada.

Læs mere hos Jonathan Cook

Phyllis Bennis, der er tilknyttet det amerikanske Institute for Policy Studies er inde på noget af det samme i en artikel på instituttets hjemmeside. Hun lægger vægt på, at fredsprocessens forløb - med USA’s og kvartettens fulde bevågenhed - har ladet hånt om international lovgivning.

Mahmoud Abbas har med sit initiativ bragt processen der hen, hvor den »hører hjemme«, skriver hun

– Det kunne være begyndelsen på noget helt nyt. Diplomati, der er forankret i international lovgivning og menneskerettigheder, og som sikrer besættelsens ophør, flygtningenes ret til at vende tilbage, og at apartheid erstattes med lighed, skriver Phyllis Bennis på IPS hjemmeside.

Læs mere hos Phyllis Bennis.

Om Danmarks politiske rolle i forhold til Mellemøsten også kan være begyndelsen på noget helt nyt, er stadig uklart.

I Phyllis Bennis’ og Jonathan Cooks perspektiv kommer det an på, om der - når det kommer til stykket - er nok EU-lande, der vil støtte anerkendelsen af en Palæstinensisk stat.

Og det kommer an på, om fortsatte forhandlinger fortsætter indenfor rammerne af den hidtidige amerikansk-israelsk-europæiske konsensus om direkte forhandlinger, og om det lykkes at skabe et pres på Israel.