Annonce

22. august 2011 - 19:04

Rød skepsis over Gaddafis afsættelse

Moamar Gaddafis tid som Libyens statoverhoved lakker gevaldigt mod enden, blandt andet på grund af NATOs støtte til oprørerne fra den østlige del af landet.

Læs artiklen »Resterne af Gaddafi-styrets diplomati kollapser« hos Politiken

Det stod mandag formiddag, ifølge den britiske avis The Guardian, så klart at selv Tripolis’ specialtrænede snigskytter har overgivet sig til oprørshæren.

Læs artiklen »Gaddafis skæbne ligger i oprørernes hænder« hos Berlingske Tidende

Men selv om der er bred begejstring over Gaddafis afgang over hele den danske politiske linje, er den rødeste del af venstrefløjen betænkelig ved konsekvenserne af den måde, det er sket på.

JPEG - 60.3 kb
Dele af venstrefløjen har været modstandere af den danske krigsdeltagelse i Libyen. Arkivfoto: Morten Rode

»NATO-sejr ikke nødvendigvis folkets sejr«

Enhedslistens forsvarsordfører Frank Aaen mener at et sådant oprør bør komme fra et lands egen befolkning.

– Det er forkert, at Nato render rundt og fjerner de ledere, de ikke kan lide. At Gaddafi forsvinder ændrer ikke ved det principielt forkerte i, at det internationale samfund sender F16 fly rundt og fjerner statsledere. Hvor flyver de hen næste gang?, spørger han ifølge BT.

Læs artiklen »Holdningen Enhedslisten står helt alene med - Frank Aaen: Forkert at fjerne Gaddafi« hos BT

Det er også grunden til at hans parti trak sin opbakning til den danske deltagelse i Libyenkrigen. En opbakning, der medførte en del debat i hans parti i foråret.

– Det, vi støttede, var at stoppe et angreb mod Benghazi, der betød drab på civile. Vi trak vores støtte, da det begyndte at handle om at fjerne Gaddafi og foretage et regimeskifte, for det var det som FNs resolution handlede om, fortsætter han.

Læs artiklen» Enhedslisten trækker støtten til Libyen-krig« hos Modkraft

Hans skepsis deles af Jørgen Petersen fra Kommunistisk Parti

– Vi har ingen tillid til NATOs motiver, krigen var et rendyrket imperialistisk projekt fra starten og det vil det også være i morgen. Efter min mening har de misbrugt FN-mandatet på det groveste, siger han.

JPEG - 71.2 kb
Dele af venstrefløjen har været modstandere af den danske krigsdeltagelse i Libyen. Arkivfoto: Morten Rode

Krigen har mest af alt handlet om at få olieinteresserne på vestlige hænder, mener kommunisternes formand.

– Kampen om landets olie er skudt i gang, og indtil videre har blandt andre Danske Bank og FL Schmidt meldt sig på banen. Det kan snart ikke være mere tydeligt for imperialisme-modstandere at det var en fejl at støtte NATOs krig.

Læs artiklen »Kommunister revser Liste Ø: I støtter imperialismen!« hos Modkraft

Libyen producerer omkring halvanden million tønder olie om dagen og var før krigen brød ud den 12.-største olieeksportør i verden.

Resten af rød blok jubler

Forventningerne til Libyens fremtid er dog noget mere positiv i resten af rød blok.

– Libyerne har taget deres skæbne i egne hænder – og så har vi hjulpet. Libyen er et rigt land og har derfor mange muligheder, mens Danmark har meget at bistå med i demokratiudvikling, siger Villy Søvndal fra SF

Han mener at verden bliver et bedre sted uden Gaddafi som magthaver.

– Lige nu kæmpes der med livet som indsats, men at det folkelige oprør er nået så langt, er meget opløftende. Jeg er også derfor glad for Danmarks rolle i Nato-indsatsen og jeg synes dette minder os om at der er forskel på hvornår og på hvordan man skal bistå andre lande i deres frihedskamp, tilføjer han.

Også de Radikale jubler.

– Oprørenes mod og engagement har ført dem til Tripoli. Slutspillet er i gang, og nu tegner sig en reel mulighed for frihed og demokrati for alle i Libyen. Det er en glædens dag, udtaler Margrethe Vestager.

Se indslaget »Pockets of resistance as rebels claim Tripoli« hos Al Jazeera

Afrikaseksperter vurderer at Libyens eksdiktator sandsynligvis vil flygte til enten Angola, Zimbabwe eller Sydafrika. Eller eventuelt Venezuela, hvor præsident Hugo Charvez tidligere har støttet Gaddafi.

Læs artiklen »Her er Gaddafis venner« hos Jyllandsposten

Se også linkboxen »Opstanden i Libyen«

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce