Annonce

20. september 2011 - 16:50

Rød sejr gør de gules fremtid sort

»Enhver kan se, at det går ikke i længden med det nuværende system, hvor 3F optræder som selvbestaltede politibetjente og jagter polske bygningsarbejdere på de danske arbejdspladser«

Ordene kommer fra landsformanden i Det Faglige Hus, Johnny Nim, i den gule fagforenings kommentar til den røde valgsejr.

Han frygter at der bliver flere kontrolbesøg i virksomhederne i fremtiden. Og for den indflydelse, som LO kan gå hen og få på den nye regering.

»Når det gælder arbejdsmarkedspolitikken, hersker der ingen tvivl om, at LO-fagbevægelsen og ikke mindst 3F vil have noget til gengæld for alle de millioner af kontingentkroner, som de har postet i Socialdemokratiets og SF’s valgkamp«, fastslår han i en pressemeddelse.

JPEG - 70.2 kb
De gule fagforninger frygter at LOs forbund vil tilbageerobre medlemmer med hjælp fra Rød Blok. Arkivfoto: Mark Knudsen/Monsun

Udover at få konsekvenser for hans virksomhed, kan den det også medføre alvorlige konsekvenser for samfundsøkonomien efter landsformandens mening.

Læs artiklen »Rød sejr splitter gule fagforeninger« hos Modkraft

»Desuden har LO mere eller mindre fået lovning på, at S-SF regering vil afskaffe fradragsloftet på fagforeningskontingenter og dermed hjælpe LO-forbundene med at bremse den voldsomme medlemsflugt til blandt andet Det Faglige Hus. Dermed mister staten et skatteprovenu på trekvart milliard kroner«, tilføjer Johnny Nim.

JPEG - 140.4 kb
Noget kunne tyde på at fremtiden bliver lidt mørkere for for gule fagforeningsbosser som Johnny Nim fra Det Faglige Hus, som ifølge Ekstrabladet, sidste år tjente 1.600.000 kroner.

»Vi vil ikke forskelsbehandles«

Johnny Nim, som i øvrigt stillede op til kommunevalget i Esbjerg i 2009 for de Konservative, fastslår dog samtidig, at »Det Faglige Hus har ingen overordnet holdning til, at valget er faldet ud til fordel for«

»Vi vil selvfølgelig søge indflydelse på de arbejdsmarkedspolitiske emner også i denne regering og være på vagt overfor, at der heller ikke i fremtiden sker en forskelsbehandling blandt danske lønmodtagere som følge af hverken fagforeningsmedlemskab, religion eller ligende«, slutter han.

Læs artiklen »227 stemte på Johnny Nim« hos Jyske Vestkysten

Med begrebet »Gule Fagforninger« menes der de fagforeninger, som rekrutterer medlemmer i åben konkurrence med allerede etablerede fagforeninger på disses områder til en lavere pris. Som udgangspunkt også med færre medlemsfordele, eksempelvis retten til at strejke for - og ikke bare forhandle om - bedre arbejdsvilkår.

Farven hentyder både til farven på supermarkedernes discountskilte og til det franske ord Gul, som betyder strejkebryder.

Læs Det Faglige Hus’ vurdering af en rød regring her

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce