Internationale medier erklærer, at folkeopstanden fra det arabiske forår nu har bredt sig til Europa.
I over en uge har demonstranter i hundredetusindvis samlet og bosat sig på centrale pladser i over 70 spanske byer.
Det startede som protester op til regions- og lokalvalget den 21. maj. Valget stod mellem to partier, hvor politikere med talrige korruptionssager ikke lyttede til borgernes frustration over især den høje arbejdsløshed.

Ifølge demonstranterne selv, kan protesterne blive begyndelsen på en global revolution og en international bevægelse for lige rettigheder og levevilkår som man så det i Mellemøsten.
Øjenvidner i Madrid, Barcelona og Granada beretter til Modkraft hvordan folk på tværs af ideologier, etnicitet og alder fortsat afholder konsensusmøder på byernes centrale pladser.
»Det er et fantastisk syn. Der blevet hængt bannere op inden i universiteteterne op folk går rundt og slår på gryder og råber, »rigtigt demokrati nu«. Det virker meget lovende. Folk har en kilden i maven og siger, »det er starten på en ny tid, vi skriver historie folkens,«« skriver et dansk øjenvidne i Granada til Modkraft.
Læs artiklen »Spanish youth rally in Madrid echoes Egypt protests« på BBC
Læs artiklen »Protesters Rally in Madrid Despite Ban« hos New York Times.
Ligesom oprøret i Tunesien, der blev startskuddet til den arabiske revolution, er opstanden i Spanien en direkte konsekvens af fattigdom og høj arbejdsløshed.
Halvdelen af alle unge under 25 år er arbejdsløse og arbejdsløshedsraten er dermed det højeste i EU.
Læs artiklen »Hveranden ung er arbejdsløs i Spanien« hos dagbladet Arbejderen
Protesterne begyndte den 15. maj, hvor en bølge af sit-downs og demonstrationer blev mobiliseret via sociale medier som Facebook og Twitter.
Den samme dag opstillede »15-M bevægelsen« 15 reformkrav (se faktaboks) med hovedvægt på lige rettigheder.
1. Et ægte demokrati.
2. Kontrol med de store økonomiske organer.
3. En økonomisk politik, der fordeler rigdommene.
4. En økonomisk politik, der tilgodeser alles velfærd.
5. En værdig pension og arbejdsrettigheder.
6. Kontrol med og reduktion af folks gæld.
7. Lige ret til bolig (dvs. at alle skal have et sted at bo).
8. Lige ret til rent vand, ren luft og et sundt, naturligt miljø.
9. Lige ret til uddannelse.
10. Lige ret til sundhed.
11. Lige ret til pleje.
12. Lige ret til viden og kultur.
13. Bevægelsesfrihed og universelt borgerskab.
14. Lige ret til en universel basisindkomst.
15. Lige ret til et godt liv.
Internetsiden »Democracia Real YA! – Ægte demokrati nu,« stod bag opråbet og indkaldelsen.
Efterfølgende har det udviklet sig til en grundlæggende kamp for ændringen af det politiske system, hvor valget nu står mellem det ultra konservative folkeparti PP og det socialdemokratiske parti PSOE. Det er et demokratisk nulpunkt, demonstranterne kalder for »PPSOE-diktaturet«
Hvad et øjenvidne til demonstrationerne 15. maj også bekræfter til hjemmesiden Autonom infoservice.
»Et skifte væk fra to-partisystemet, der for de fleste folk fremstår som et valg mellem pest og kolera. Et skifte til et politisk system, hvor der ikke som nu findes 123 politiske kandidater anklaget konkret for korruption,«
Læs artiklen »Spanien: ”Det bliver en lang og sej kamp”« hos Autonom Infoservice.
Læs artiklen »Spanien - de arabiske folkeopstandes næste stop?« hos Autonom infoservice
Den antiparlamentariske bevægelse opfordrede folk til at stemme blankt eller undlade at stemme, da de hverken synes de borgerlige eller socialisterne fordrer demokrati på folkets præmisser.
Derfor blev valget den 21. maj gennemført med lav valgdeltagelse, og gav desuden det største valgnederlag til socialisterne siden diktaturstyret under Fransisco Franco
Læs artiklen »Socialister får tæv ved spansk lokalvalg« hos Politiken.
Ifølge flere kilder i Spanien arbejder demonstranterne ikke ud fra et samlet ideologisk grundlag, men er en broget forsamling af gamle, unge, anarkister, socialister og konservative.
– Mødet klokken syv kan handle om miljø, hvor det klokken otte handler om grundlæggende politik. Alting er ret komplekst, da ingen ved hvilken vej det hele kommer til at gå, men det hele er meget spændende da demonstranterne også inkluderer folk der ikke har erfaring med politisk arbejde, fortæller Henrik til Modkraft.
Når hans arbejdsdag er afsluttet, tager han som tusindvis andre ned på Puerta del sol, der en plads i Madrids centrum. Her er der opstillet informationsstande, presseboder og folkekøkkener, hvor man kan hjælpe til inden nattens politiske planlægningsmøder begynder.
– I starten var jeg lidt skeptisk overfor det hele. Men tingene blev langsomt mere radikale som folk fortsatte protesterne. Nu er jeg overbevist om at folk vil en grundlæggende forandring, siger Henrik. Og fortæller hvordan viljen til politisk forandring også har bredt sig lokalt, hvor der i fremtiden vil blive nedsat selvstyrende råd.

Den venstreradikale aktivist fortæller hvordan demonstranterne generelt arbejder ud fra et fælles antiparlamentarisk grundlag, men samtidig om en splittelse i visionerne. Der er både anarkister der vil bruge protesterne som et momentum for at diskutere antikapitalisme, mens andre fokuserer på den manglende repræsentation af partier ved de demokratiske valg.
Henrik lægger dog vægt på at folk er enige om at man står stærkest sammen og protesterne vil fortsætte, selvom regionsvalget der startede dem, nu er afgjort.
– Det ville være en reduktion af begivenhederne hvis forandringerne sluttede med valget, og det er derfor vi bliver her, siger han

Forsamlingen på Puerta del sol pladsen har netop besluttet at holde den belejret til senest den 29. maj for at have tid til at udbrede aktiviteterne og i Barcelona fortsætter belejringen af Plaza Catalunya til den 15. juni.
Det samme budskab lyder fra Barcelona, hvor Modkraft også har talt med en dansk aktivist.
– Jeg tror at folk vil forsøge at decentralisere beslutningerne nu. Det gør bevægelsen mere autonom at brede det ud til de forskellige barrios (lokalområder red.), så ingen kan udnytte situationen til partisk fordel, siger Simon til Modkraft.

Belejringen af den centrale plads i Madrid har været konstant siden den 15. maj. Demonstranterne har derved trodset landets nye lovgivning, der forbyder protester og demonstrationer op til et valg, hvor der skal være ro og en såkaldt »refleksionstid.«
Læs artiklen »Spanien forbyder demonstrationer frem mod morgendagens valg« hos Politiken.
Henrik der har fulgt begivenhederne, fortæller hvordan politiet natten mellem den 16. og 17. maj forsøgte at rydde pladsen for overnattende demonstranter. Rydningen endte dog ikke efter hensigten, da op mod 5.000 yderligere demonstranter blot mødte op for at yde modstand.
– Jeg tror politiet ved at de ikke ville kunne håndtere at fjerne så mange mennesker. Deres fagforening har også været ude at sige at det ikke er politiets problem alene, men et socialt problem, siger Henrik og tilføjer at det adskiller sig fra opstanden i Mellemøsten, da der ikke har været nogen optræk til ballade.
Samtidig skaber situationen, hvor det ikke er noget erklæret parti eller fagforening der organiserer protesterne, et limbo hvor det er svært for myndighederne at fremsætte nogle anklager. Der var heller ingen af demonstranterne der blev anholdt eller fængslet efter rydningen.
– Det er den dårlige sociale situation der er præmissen for det hele. Folk har fået nok af sociale nedskæringer og bankpakker. Nu skal vi bare bevise at det ikke kun handlede om valget, siger han og afslutter med at sige, at hvis det breder sig til det øvrige Europa bør man snarest tage stilling til hvilken forandring man ønsker.
Se også Libertære socialisters førstehåndsdækning af oprøret
Se hjemmesiden Libcom.org for mere information
Protesterne er blevet mødt af solidaritet- og sympatiaktioner i resten af Europa.
Se you-tube video fra solidaritetsdemonstration i London
I Danmark var der solidaritetsdemonstration lørdag den 21. maj i Aarhus, og den 28. maj er der demonstration København.

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96