ModKulturRefleksioner i den levende kultur
SAHARA
27. februar 2012 - 9:10

Løb i varmen

Den 27. februar er det tid til det årlige Sahara Marathon.

Et maratonløb er en seriøs udfordring, der kræver en vis udholdenhed. Udholdenhed er også det, der betegner sahawiernes kamp for et frit Vestsahara.

JPEG - 57.3 kb
Fra Sahara Marathon. Foto: Josiah Mackenzie/Wikimedia/CC.

Sahara Marathon er et tilbagevendende maratonløb, der arrangeres for at vise solidaritet med sahawiernes kamp for selvstændighed og for at gøre verden opmærksom på en konflikt, der ikke fylder meget i medierne.

Hvor?

I Sahara ligger landet Vestsahara. Det grænser op til Marokko, Algeriet, Mauretanien og Atlanterhavet.

Landet var engang kendt som Spansk Sahara. Det var dengang, store dele af verden var underlagt europæiske kolonimagter.

Efter 2. verdenskrig fik den ene koloni efter den anden selvstændighed. Nogle først efter hårde frihedskampe. I 1976 var turen kommet til Spansk Sahara.

Men i stedet for at opnå selvstændighed blev saharawiernes land besat. Marokko og Mauretanien delte det mellem sig - den største bid tog Marokko. Samtidig proklamerede befrielsesbevægelsen POLISARIO den selvstændige republik Saharawi Arabiske Demokratiske Republik.

POLISARIO var den største befrielsesbevægelse og havde kæmpet mod den spanske kolonimagt. I stedet for frihed og fred måtte de nu kæmpe videre mod de to nabolandes besættelsestropper.

I 1979 indgik Mauretanien og POLISARIO en fredsaftale. Herefter besatte Marokko også den tredjedel af Vestsahara, som Mauretanien oprindeligt havde gjort krav på. Befrielseskrigen mod Marokko fortsatte, men Kong Hassans tropper øgede krigsindsatsen med støtte fra Frankrig og USA.

Folkeafstemning

I 1988 accepterede Marokko og POLISARIO, at der skulle afholdes en folkeafstemning i Vestsahara, hvor befolkningen kunne vælge mellem uafhængighed eller et tilhørsforhold til Marokko. Det var en del af en fredsplan.

Faktisk var en folkeafstemning om Vestsahara allerede på tale, da Spanien forlod landet. Men hverken da eller efter 1988 kom der en folkeafstemning. I stedet gik en lang diskussion om stemmeret i gang.

Den 29. april 1991 vedtog FN’s sikkerhedsråd en fredsplan, som gik ud fra en våbenhvile, som skulle træde i kraft den 6. september, samt dannelsen af en mission til at organisere en folkeafstemning i Vestahara. Selve folkeafstemningen skulle foregå i januar 1992.

Marokko har igangsat en udvandring af marokkanere til Vestsahara, ligesom de forhalede forhandlingerne om hvem, der skulle have stemmeret. Datoen for folkeafstemningen blev flyttet fra 1992 til 7. december 1998 - men den dato holdt heller ikke. Og sahawierne venter stadig på folkeafstemningen.

Vestsahara består for hoveddelen af ørken. Det er derfor nærliggende at spørge, hvorfor Marokko er så indædte i deres besættelse af landet. Det er der to økonomiske grunde til. Ved Bou Craa er der store fosfatreserver, som landet udnytter og sælger af. Og ud for Vestsaharas 800 km kyst findes der rige fiskeforekomster, som Marokko tjener fedt på bl.a. ved at sælge rettigheder til EU’s fiskere.

I 1974 definerede Verdensbanken det vestlige Sahara som det rigeste territorium i hele Magrebområdet, fordi man der finder de rigeste fiskebanker i verden, og på grund af fosfatreserverne.

Flygtningelejrene

Marokko har adskilt saharawierne fra deres land med en 2700 kilometer lang mur.

På »den forkerte side« af muren - i området omkring Tindouf i Algeriet ligger en række flygtningelejre. Her bor omkring 150.000 saharawier. De bor og lever uden mulighed for at rejse tilbage til deres hjem, så længe den marokkanske hær besætter Vestsahara.

Sahara Marathon løbes med mål i en af flygtningelejrene, og det er herfra, løbene organiseres. Næste år løber jeg Sahara Marathon. Skal du med?

Læs også Sahara Marathon.

Redaktion: