17. februar 2012 - 15:42

Grækenland stormer mod venstre

Krisen har drevet grækerne mod venstre, og den græske venstrefløj står til at firedoble sig selv i forhold til det seneste parlamentsvalg i 2009.

Det betyder, at venstrefløjen, Demokratisk Venstre, socialistiske SYRIZA og kommunistpartiet, ville få 43,5 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag.

Se målingen her

Det viser en ny måling, der også for første gang sender fascistpartiet Chrysi Avyi (Gyldent Daggry red.) over spærregrænsen med 2,5 procent af de afgivne stemmer.

Giorgos Karatsioubanis, der er stifter af Grækenlands Sociale Forum og tidligere formand for European Network of Democratic Young Left, mener at folk har mistet troen på de partier, som igennem de seneste årtier har siddet på regeringsmagten.

Læs artiklen »Egypt military’s economic empire« hos Al Jazeera

– Folk ser venstrefløjen som det eneste alternativ til den nuværende situation, siger han til Modkraft.

Et græsk Die Linke?

Venstrefløjen i Grækenland har traditionelt været meget fragmenteret, men der er ved at komme et folkeligt krav om en samling af de forskellige grupper, efter Giorgos Karatsioubanis vurdering.

Læs artiklen» Ansatte overtager hospital i Grækenland« hos Modkraft

Især set i lyset af en ny, efter hans mening meget udemokratisk lov, der giver regeringspartiet 50 ekstra sæder i parlamentet. Det har sat ekstra gang i debatten om at slå sig sammen i et fælles venstreorienteret parti i stil med tyske Die Linke.

JPEG - 277.4 kb
Socialistpartiet SYRIZA der sammen med kommunisterne og Demokratisk Venstre udgør den græske venstrefløj står til massiv fremgang. Foto: Wikipedia

– Igennem de seneste 36 år har magten skiftevis været i socialdemokraternes og de konservatives hænder med en neoliberal politik til følge. Det har nu ført til økonomisk katastrofe med stigende hjemløshed og alenlange køer til de mange gadekøkkener, tilføjer han.

Læs udtalelsen »Greece: He who sows misery, harvests anger« hos European Left

Efter Giorgos Karatsioubanis’ vurdering lyder kravene om beskatning af finansielle transaktioner, en massiv beskæring af militærbudgettet, et mere fleksibelt arbejdsmarked og økonomisk omfordeling stadig tydeligere i den græske befolkning.

I de seneste dage har der i de græske medier været heftig debat om den stigende opbakning til fascistpartiet Chrysi Avyi, der ifølge kommentatorer har stærkt nynazistiske træk. De er især gået frem i Athen, hvor partiet har et sæde i bystyret.

Læs artiklen »Europa skubber grækere til højre« hos Politiken

Venstrefløjen er naturligvis i højeste beredskab over udviklingen, fortæller Giorgos Karatsioubanis.

– Fremgangen til Chrysi Avyi har været et stort chok for alle. De går meget målrettet efter at give immigranter et medansvar for den politiske situation, særligt i de dele af byen, som er blevet snydt for byfornyelse og social indsats, siger han.

Læs mere på den venstreorienterede nyhedsblog »Happens In Greece«

Redaktion: