Egyptens venstrefløj går splittet til valg

Trods kongresser og flere forsøg på tilnærmelser har den egyptiske venstrefløj ikke formået at opstille en fælles liste til landets første post-revolutionære parlamentsvalg i november måned i år.

En situation, som ifølge flere kommentatorer kan blive en stopklods for at flere af landets røde partier overhovedet kan komme over spærregrænsen, til fordel for Det Muslimske Broderskab og Hosni Mubaraks parti.

Læs artiklen »Egyptens kvinder gør oprør« hos autonom info-service

I et interview med det tyske dagblad Junge Welt fortæller Mamdouh Habashi fra det Egyptiske Socialistiske Parti om de vanskeligheder, landets venstrefløj står overfor lige nu.

Modkraft bringer her en oversættelse af interviewet:

Fællesskabet fra Tahrirpladsen er nu ved at udvikle sig til rød splittelse i Egypten. Foto: Charlotte Lund

Militærråd også del af gamle regime

På toppen af militærrådets øverste ledelse i Cairo sidder general Hussein Tantavi. En mand, som i 20 år var forsvarsminister under præsident Hosni Mubarak. Er en sådan person – og militærrådet som sådan – egnet til at skabe overgangen til reelle demokratiske forhold i Egypten?

Mamdouh Habashi: Overhovedet ikke. Dette militærråd var og er en del af det gamle regime. Jeg taler om militærledelsen, dette tynde lag, som også under Mubarak spillede en temmelig stor rolle. Siden Nassers statskup i 1952 har
militæret hersket i Egypten, og der har på intet tidspunkt været tale om bare tilnærmelsesvis demokratiske tilstande.

Nu spiller det øverste militærråd igen en central politisk rolle. Det forsøger at opretholde så meget som muligt af de oprindelige gamle strukturer. Militærrådet agerer bare mere i baggrunden end før, da diktaturets åbenlyse fremtrædelsesformer simpelthen ikke holder længere.

Har der været nogle reelle revolutionære tiltag siden opstanden i foråret?

Mamdouh Habashi: Ja, det vil jeg mene. For der er reelt opnået en del. Men det som er blevet opnået, er blevet til under presset fra gadens mobiliseringer og ikke fordi militærrådet var enig i kravene.

I starten, da bevægelsen endnu havde sin enorme styrke, ville militærledelsen sågar bibeholde den regering, Mubarak havde udformet samt det gamle parlament, skønt det var sammensat på baggrund af valgsvindel. Militærrådet ville heller ikke indlede en retssag mod Mubarak og hans klike. Alt dette blev dog forhindret - og det kalder jeg revolutionære landvindinger.

Bevægelsen bliver nødt til at blive mere konkret og virkeliggøre sin forsats om, at »Folket vil vælte regimet«. At vælte regimet er jo ikke bare møntet på regimets top, men på alle som i årevis har støttet det. Konkret betyder det, at ledelserne
i fabrikkerne, på hospitalerne, i ministerierne mm. må udskiftes. De folk, som var de bærende søjler for Mubarak-regimet, sidder stadigvæk på topposterne. For at sætte dem fra magten er det nødvendigt at strejke og gå på gaden.

Det er det, som sker nu. Folk er ved at danne organisationer og fagforeninger, det er den nye bevægelse. Militærrådet er klar over dette og det ved ligeledes, at folk er bekendt med, at korruptionen i hæren var lige så udbredt som i resten af samfundet.

»Siden Mubarak blev væltet er der strømmet store pengebeløb ind i landet med det formål at skabe noget, der har et fernis af demokrati, et slags garantistempel for de vestlige lande«, mener Mamdouh Habashi fra Egyptiske Socialistiske Parti. Privatfoto

Militærtoppen er ny overklasse

Betyder det, at de milliarder der kom fra USA ikke er kommet statsbudgettet til gode, men er gået direkte til hæren?

Mamdouh Habashi: Lige præcis - og det sker også den dag idag. Den årlige overførsel på 1,3 milliarder US-dollars til den egyptiske hær står stadig til fri disposition for de øverste militærkredse. Med disse penge er militærledelsen gjort til en del af den herskende klasse, som besidder en lang række økonomiske
privilegier. Et kompradorborgerskab (Et svagt borgerskab der er helt afhængig af såvel økonomisk som politisk protektion udefra, red.).

Over 70 partier vil stille op til parlamentsvalget i november. Mange af partierne, deriblandt også det Egyptiske Socialistiske Parti, har endnu ikke fået den
officielle tilladelse fra valgkommissionen. For mange ægyptiske vælgere bliver det svært at beholde overblikket. Spiller medierne en konstruktiv rolle i den forbindelse?

Mamdouh Habashi: Medierne er som altid i hænderne på magthaverne, også her. Efter min mening bidrager de til at skabe mere forvirring. Det er ikke overraskende, at et temmeligt stort antal partier stiller op til valget, men efter et
stykke tid vil det formodenligt blive reduceret til en mere overskuelig størrelse. Omtrent ti partier har chance for at komme ind i parlamentet, og desværre er chancerne hovedsagligt bestemt af penge.

Læs artiklen Egypten: »De frie fagforeninger rejser sig« hos Modkraft

Siden Mubarak blev væltet er der strømmet store pengebeløb ind i landet med det formål at skabe noget, der har et fernis af demokrati, et slags garantistempel for de vestlige lande. Den overhængende fare består i, at Mubarak-regimets funktionærer under dække af nye partier igen sikrer sig en del af magten. Og mere end det. Det er ikke kun et skindemokratisk valg, men det gamle regimes magtstrukturer er fuldt ud intakte.

Det betyder for eksempel, at det megastore statssikkerhedsapparat stadigvæk eksisterer. Man har blot ændret dets navn. Jeg går også ud fra, at den infrastruktur, som hidtil har stået for forfalskelse af valg endnu eksisterer. At de nuværende magthavere afviser internationale valgobservatører bekræfter blot denne antagelse.

Ser du en mulighed for, at Muslimbroderskabet får flest stemmer ved valget?

Mamdouh Habashi: Det regner jeg med. De har en god infrastruktur og de modtager mange penge fra udlandet.

Foto: Charlotte Lund

Splittet venstrefløj

Hvad er den største forskel på det Egyptiske Socialistiske Parti og de andre partier, som stiller op til valget?

Mamdouh Habashi: Vi går langt videre med vores sociale krav. Vi mener, at det er nødvendigt at kræve indførelse af en mdl. mindsteløn på 1200 egyptiske pund (ca.1090 kr.). Andre har krævet, at der i løbet af de kommende fire år indføres en mindsteløn på blot 700 pund pr. måned (ca. 630 kr.).

Og så mener vi iøvrigt, at der udover en lovfæstet mindsteløn også må indføres en tilsvarende maximalløn. I Ægypten er der f.eks. en række rådgivere i ministerierne, som modtager op til 750.000 pund (ca. 658.000 kr.) månedligt.

Også i forhold til vores demokratiopfattelse adskiller vi os fra de andre partier. Valg alene er for os endnu intet demokrati. Vi ser demokratiske forhold som en proces, der foregår på alle niveauer af samfundet og aldrig afsluttes helt. Vi afviser derudover, at militæret tillægges en særlig rolle, sådan som det har været tilfældet i
årtier. Hæren må ikke stå over politiken, men må kontrolleres af den. Udenrigspolitisk er vi imod afhængighed af Vesten og specielt af USA og
Israel.

Læs artiklen »Egypten på kogepunktet« hos Modkraft

Venstrefløjen i Ægypten er splittet og opstiller med flere partier til valget. Formindsker den indbyrdes konkurrence chancerne for at blive valgt?

Mamdouh Habashi: Ja, venstrefløjen er desværre splittet og samarbejdsprocessen er endnu ikke kommet rigtig igang. Alligevel anser vi ikke de andre venstrefløjspartier som konkurrenter. For os er de kammerater, og de anser os ligeledes for at være kammerater. Der er forskelle på synsvinklerne og det respekterer vi. Det ville også være ganske unaturligt, at der efter 60 år med et diktatur, som trængte venstrefløjen i undergrunden, pludseligt skulle opstå basis for fuldstændig enighed på venstrefløjen.

Derudover findes der såvel gamle som nye partier. Det Egyptiske Socialistiske
Parti hører til de nye partier. Vores dannelse fandt sted d. 18. juni 2011. Ligeså nyt er Den Socialistiske Folkealliance. Et andet nyt parti er Det Demokratiske Arbejderparti, som består af trotskister. Så findes der det gamle ægyptiske
kommunistparti. Samt en hel masse mindre grupper.

Men indebærer det ikke fare for, at der slet ikke bliver valgt nogen repræsentant for et venstrefløjsparti ind i det nye parlament?

Mamdouh Habashi: Nej, det tror jeg ikke. Men jeg ved heller ikke, hvor udbredt valgsvindlen vil blive. Hvis valget forløber korrekt, er der gode chancer for, at der vælges nogle venstrefløjsfolk ind i det nye parlament. Men de får ikke
indflydelse på den førte politik.

Fællesskabet fra Tahrirpladsen er nu ved at udvikle sig til rød splittelse i Egypten. Foto: Charlotte Lund

Kopter-opstand var fremprovokeret

Den 9. oktober 2011 var der heftige sammenstød i Cairo mellem demonstranter og militær. Vestlige medier taler om »forfølgelse af kristne kopter«. Hvad skete der?

Mamdouh Habashi: De religiøse spændinger i Egypten vokser. Allerede i starten af året, i eks-præsident Mubaraks sidste periode, blev kirken al-Quiddissin i Alexandria stukket i brand. Indtil idag er der ikke nogen, som juridisk er blevet anklaget for det.

Grunden er efter al sandsynlighed, at sikkerhedsapparatet er indblandet i denne hændelse. Massakren i forbindelse med kopternes Maspiro-procession den 9. oktober i år er en lignende begivenhed. Med øjenvidneberetninger og videooptagelser kunne det imidlertid dementeres, at det var de koptiske-kristne demonstranter, der angreb soldaterne.

Istedet kom det frem, at det igen var ansatte i sikkerhedsorganerne og disses håndlangere, som fremprovokerede situationen: Massakren ifm. det koptiske optog, der anskueliggjorde de reelle magtforhold i landet, kostede 24 mennesker
livet og mere end 300 sårede. De etablerede og statsfinansierede print – og TV-medier agerer stadigvæk som magthavernes forlængede organer. Istedet for at lave dybtgående research om begivenhederne, gengav de blot regeringens
holdninger.

Endnu engang viste det sig, at militærrådet og dets overgangsregering ikke har som mål at skabe en ordnet overgang til demokratiske forhold. Deres reaktion efterlader en formodning om, at deres interesse består i at sørge for generel
utryghed - netop ved at fremme religiøse spændinger. På den måde vil de partier, der lover »sikkerhed og orden« få større tilslutning – til stor skade for de progressive kræfter.

Interviewet er offentliggjort i Junge Welt, den 18. oktober 2011. Oversat og let forkortet af Alfred Lang

Se linkbox om Oprøret i Egypten